Men det er ikke fordi jeg har smidt den eller fået den stjålet....
Næh nej, jeg har byttet til en anden kværn nu. Jeg nåede at køre ca. 1000 km før jeg igen faldt i.
Jeg var jo til åbent hus hos to forskellige forhandlere i Middelfart i sidste uge sammen med blandt Emil Ejlemos herinde fra. Hos den ene forhandler stod der en MC, som jeg tidligere ville have købt efter et styrt, men hvor jeg faldt tilbage til en SV igen. Hele ugen her har jeg gået og funderet hvad jeg vil med det at køre MC. Først og fremmest vil jeg gerne beholde mit kørekort og mit liv(kåbe frister!), samtidig med at jeg egentlig ikke er den helt store svingkører og hellere ikke vil prioritere det.
Jeg fik kontaktet forhandleren igår og forespurgt på en byttehandel, da prisen passede nogenlunde hvad jeg selv havde givet min egen SV og i dag tog jeg så hen og besigtede min drøm og fik en tur på hende...
Da hun kom ud og stod i solen blev jeg nærmest hel stakåndet. Jeg var fuldstændigt solgt!
Den kører simpelhen så godt. Utrolig fleksibelt motor, gearskifte? Det har man ikke brug for. Den trækker glat fra 1000 omdrejninger og op til det røde felt. Styrvillighed? Man skulle ikke tro at der her er tale om en motorcykel med en tørvægt på 228 kg. Når først den triller, så kan den kastes godt rundt. Den føltes meget mere styrevillig end min SV'er, hvilket selvfølgelig også skyldes en mere oprejst kørestilling. Lyden er selvfølgelig lidt fesen, men det er den jo på alle 4 benede. Det lyder og føles nærmest som at køre rundt på en stor støvsuger.
Slutsedlen er underskrevet og omkring onsdag i næste henter jeg min drøm, min GSX1400.