Gud sagde til æslet: Du skal kaldes et æsel. Du skal knokle dagen lang og blive kaldt dum som tak. Du skal blive 20 år gammel.
Æslet svarer: Argh, det lyder ikke som et godt liv. Kan vi ikke sige at jeg skal blive 5 år?
Gud accepterede.
Så skabte Gud hunden.
Gud sagde: Du skal kaldes en hund, leve som et underkastet dyr, leve af rester ved middagsbordet og passe på huset. Du bliver 35 år gammel.
Hunden svarer: Kan vi ikke sige at jeg skal blive 15 år?
Gud accepterer.
Så skabte Gud papegøjen.
Gud sagde: Du skal kaldes papegøje. Du skal sidde i et hjørne af stuen og gentage alt hvad folk siger, til stor irritation for alle. Du skal blive 75 år.
Papegøjen: Kan vi ikke nøjes med at jeg bliver 50 år?
Gud accepterer.
Så skabte Gud manden...
Gud sagde: Du skal være et menneske, manden, du skal leve det gode liv. Du skal være klog og intelligent og du styrer og bestemmer over denne verden. Du skal leve i 20 år.
Manden: Det lyder som et rigtig godt liv, men kan det ikke vare lidt længere? (det er så her manden bruger sin intelligens for første gang). Manden: Kan jeg ikke få de 15 år æslet ikke ville have, de 20 som hunden afslog og de 25 år papegøjen ikke havde lyst til?
Gud accepterede...
Derfor lever manden et dejligt liv indtil han bliver 20. Så bliver han gift. De næste 15 år knokler han dagen lang og bliver kaldt dum som tak. Så får han børn, lever af rester fra bordet og passer på huset de næste 20 år. De sidste 25 år sidder han i hjørnet af stuen og gentager alt hvad folk siger, til stor irritation for alle....
