Hvis man nu kunne tænke sig at lave et motoriseret køretøj på to hjul, så er udgangspunktet, for de fleste fabrikanter
, at de to hjul placeres på linie.
Derefter overvejes transmissionen fra drivværket til det/de drivende hjul.
På de fleste Zukiama´er placeres drivværket imellem de bærende hjul, og det bagerste hjul gøres drivende.
I nogle tilfælde bruger man en kæde af metal, i andre tilfælde laver man en drivaksel med gear mellem drivværk og drivende hjul kaldet en kardanaksel, og andre fabrikanter sværger til en drivende rem, som evt. kan være af tandremstypen.
Den overvejende del af fabrikanter foretrækker at placere transmissiontypen i venstre side pga. gearskiftets placering i denne side.
Derfor gøres svinggaflen (den affjedrende del af køretøjets bagende) lidt bredere i denne side, for at gøre plads til transmissionsdelen.