Ixil laver flere forskellige modeller til SV'eren. De mest kendte er nok deres korte Extreme potter som nok er de mest larmende på markedet p.t. Jeg kan kun udtale mig personligt - men jeg ville blive træt af at høre på dem. De er MEGET høje!
Jeg har selv Laser Duo-Tech fuldt rustfrit system på og det er jeg ganske tilfreds med. Det er hverken for højt eller for lavt. Sammen med indsugningsbrølet fra mit Pipercross Stage 2 filter kan det sagtens få mine trommehinder til at vibrere.
Men det er generelt en urskov det med potter. Man kan få billige og dyre, fulde og halve systemer, stål, titanium og carbon, købe i UK eller USA... Jeg kunne bliv ved!
Hvis du er tålmodig burde du overveje at lede efter Yoshimura på
http://www.ebay.com/ (i USA) eller
http://www.ebay.co.uk/ (i UK). Dem kan man sltid få en god pris på over nettet. Husk dog på at man skal betale told og moms hvis man køber i USA da det er udenfor EU. Det skal man IKKE hvis man køber i UK. Du kan med fordel købe i USA nu da dollarkursen er MEGET lav. Det er heller ikke alle pakker der bliver snuppet i tolden - så man kan være heldig
Husk på at der er forskel på potter til 650 og 1000. Eks. kan man ikke uden videre bruge en bolt-on potte på en 650'er og det ville være dumt at save beslaget som boltene sidder i af på en 1000'er for at kunne montere en slip on.
Det bedste råd jeg kan give hvis du absolut skal have en god anmeldelse af potterne på markedet er at vente med at købe til sæsonen begynder og komme ud på Langelinie og få en live-demo. Det er alligevel tæt på umuligt at afgøre hvad for en potte der er bedst... Alle har jo hver deres mening om sådan noget