Igår kom motorcyklen så endelig i vinterhi, men ikke lige i den opvarmede garage jeg havde tiltænkt den. Jeg var for et par uger forbi FA-Moto i Brønshøj for lige at se hvad det var for noget. Jeg havde aldrig været der før men havde læst adskillige virkelig gode værksteds anmeldelser. Straks møder jeg Christoffer som er søn til indehaveren Ib. Han kunne jo ikke undgå at lægge mærke til det røde lyn som buldre lidt gården. Jeg snakkede lidt med Christoffer og så at de havde en Power Commander udstillet. Jeg spurgte hva sådan en fætter stod i og hvordan og hvorledes. Christoffer kom ind på at de skulle til Milano (MC-udstillingen red.) hvor de blandt andet skulle hente erfaringer om en ny styrebox ala en Power Commander, ved navn Rapidbike box.
Jeg blev tilbudt at stille min SV1000S til rådighed for nogle tests, mod at jeg kun skulle betale for boxen. I mine SU ører lyder det som en fantastisk plan. Rapid boxen kan i modsætning til Power Commanderen "tale" bedre sammen med den testbænk de har for FA-Moto. Hvor Power Commanderen er beregnet til et DymoJet rullefelt, så er Rapidboxen bygget til FUCHS testbænk. Der kommer simpelthen ikke så mange oplysninger frem på FUCHS bænken som på Dymojetten når man benytter Power Commander. Hva der er bedst af Dymo og FUCHS aner jeg ikke, men det er vel det samme. Rapidboxen er sprit ny, så jeg går ikke ud fra at der er så mange af jeg der har erfaringer med denne.
Jeg skal nok komme med en test, når jeg kommer ud på cyklen igen, men det bliver jo først til foråret
/Ole J.