Så oprandt den weekend hvor min kære CB500S blev solgt. Det var en svær afsked. Efter ca 21.000km og to rejser på den var det med en hvis bedrøvelse jeg måtte sige farvel. Den har været min elskede lille kværn på godt og ondt. Tak honda, for en rigtig lille kilometerspiser der troligt klarer alt hvad den bliver udsat for(med undtagelse af MC-hjørnet, men de har vist også en særligt udviklet evne til at få cykler til at fungere dårligere efter service hos dem).
Jeg måtte naturligvis straks fylde det tomme hul og dagen efter for jeg ud for at købe et SVin. En oldschool fra 99 i den rigtige farve, gul. Billeder kommer snart. Døbt "Frøken Solvej" af første ejer, og jeg er nu den tredie. Bortset fra fuld Arrow-udstødning, kn-filter, indrulning og tonet kåbeglas står den fuldstændigt stock. Så er der basis for at smide sit eget lir på
Jeg skal selv syne den, så nu må jeg se om den slipper igennem med den potte. Jeg synes nu ikke arrowpotten er så slem, jeg har hørt det der larmer mere. Ellers står den så pænt som den nu kan stå efter 23.000km og 8 år. Den har jo ikke specielt mange flere heste end min gamle(72 mod 57), men goddammit efter første lyskryds forstod jeg hvad folk mener med at bundtrækket trækker det brede smil frem på ansigtet. Og hurra for den sødmefulde musik en V2'er kan spille når den får en rigtig potte at blæse i. I'm in love
