Det virkede fint. Men da jeg så ville lægge det hele fint på plads ville jeg vikle stikkene ind i noget isoleringstape for en god ordens skyld - kom så bare lige til at vikle dem begge to (brun og lyseblå) ind sammen så de rørte hinanden (som jeg ellers havde noteret mig selv at jeg skulle huske IKKE at gøre)
Resultatet var at alle blinkerne lyste konstant. Da jeg så ville vikle isoleringstapen af for at fikse problemet kom jeg til at rykke den ene kabelsko fra det nye blinkrelæ af
- og selvfølgelig var det en med tynd spadestik som jeg ikke havde nogle ekstra af = jeg kan ikke komme videre før i morgen når jeg har fået en ny. Jeg klikkede stikkene tilbage på plads og sætte originalrelæet på, og nu er alt tilbage til normal (hurtige blink)
Jeg er sgu ærligt talt lidt nervøs for om jeg nu har brændt et eller andet af
Alt virkede normalt da jeg satte det gamle relæ på igen, så cyklen er vel okay, men hvad med det nye blinkrelæ? - skal jeg regne med at det er brændt af? Er der nogle elektronik-nørder, der kan forklare hvorfor resultatet var at blinkene lyste konstant, når ledningerne var krydset? I øvrigt hvordan kan det være at når kun 2 af blinkene er aktiveret så blinker de cirka dobbelt så hurtigt, imens når de alle 4 er aktiveret med katastrofeblink, så blinker de pludselig fire gange så hurtigt!