Hmm, er slet ikke blevet stoppet de sidste 15 år - er nok blevet for meget borgerdyr
Men før den tid blev jeg altid kaldt til syn eller råbt ad, når ordensmagten skulle have et par ord med mig
Nogle bødeforlæg og en enkelt "konfiskation til fordel for statskassen", som der stod, er det vist blevet til
En gang, da Limfjordsbroen var oppe, havde jeg formastet mig til at mase mig op foran bilerne på min daværende Morini 500 Sport.
Normalt kunne jeg smutte imellem rækkerne af ventende biler, men da der holdt en bus og en lastbil side om side, måtte jeg smutte udenom (de dobbelt optrukne linier), for at komme helt op til broklapperne.
Det gik faktisk osse helt fint, men pludselig holdt Gert eller Helge lige ved siden af, og ytrede ønske om at tale med mig på den anden side.
På Snurrerundbysiden blev jeg belært om dobbelte optrukne linier, stoplinier, hasarderet kørsel og jegskalkommeefterdig.
"Og hvad er det så for een" spurgte han så, da han endelig havde fået vejret igen.
"Det er en Morini" svarede jeg.
"Jamen, det står ingen steder, og det skal stå på den" bryskede han igen.
"Jo jo, det står lige dér" svarede jeg, og pegede på de bittesmå bogstaver på speedometerskiven.
SÅ tændte han helt vildt af ¤%#"#¤%¤#, og sendte mig efterfølgende et enormt bødeforlæg på 250,- ...