Jeg har egentlig skrevet en længere forklaring og beskrivelse af noget jeg oplevede den anden dag, men har valgt at slette det meste igen inden jeg poster, da jeg ikke vil gøre nogen ubehageligt til mode eller lignende.
-
-
Skulle man aligevel være sart må man meget gerne
gå væk fra denne post nu (for en sikkerheds skyld)
-
-
Jeg ankom kort efter et uheld til en situation med en motorcyklist der havde brug for førstehjælp.
Jeg har prøvet lignende før, og kan sagtens hjælpe og give førstehjælp, men efterfølgende flere timer eller dage senere går jeg i chok. når hjernen begynder at processere det som er sket. Jeg hader "hvad nu hvis..." tankerne, og de efterfølgende billeder.
Det undrer mig at når man står i sådan en situation og redningsarbejderene har fået kontrol over situationen, at man ikke får tilbudt en hjælp eller kontakt mulighed for hjælp af dem hvis man skulle få brug for det... nogen der ved hvorfor?
Diskutionen omkring hvorvidt hjelmen skal af eller ikke, har jeg ikke lyst til at tage igen i en lignende situation, som jeg forstår det skal hjelmen ikke af, med mindre vedkommende ikke trækker vejret eller ikke kan trække vejret med den på, hvis dette ikke er korrekt må nogen meget gerne uddanne mig. (dertil bør tilføjes hvis man ikke kan checke vejrtrækning med hjelmen på, hvilket vi havde problemer med) Jeg har faktisk et par spørgsmål i denne stil, så hvis nogen er kvalificerede til at svare på dem, spørger jeg dem meget gerne direkte.
motorcyklen var en suzuki, og ikke en langsom en af slagsen, bilen stod ikke hvor den burde havde været, og han havde ikke en chance, det sagt jeg har ingen mening om hvems skyld det var, det er langt udover min evne.
Jeg kørte derfra på min motorcykel og fortsatte min dag som normalt, havde egentlig glemt det helt indtil senere på aften hvor jeg kom i tanke om det igen.
Er ked af jeg ikke kunne gøre mere for ham.
Sole
