Selvfølgelig vil vi svare dig.
Du løsner akslen ved at løsne den store møtrik på venstre side.
Så strammer du de 2 unbracoskruer i enden af baggaflen i begge sider.
Stram den lige meget i begge sider. (Se på siden af baggaffelen hvor akslen går igennem, der er der nogle hakker og en markering af hvor langt akslen er trukket tilbage.)
Sørg for ikke at stramme kæden for meget. Hellere for løs end for stram, og husk at mål hvor stram kæden er når den er belastet af vægten af 1 person på den.
En god idé er at måle det med en person på, og derefter måle det uden belastning, så du ved det til næste gang, og derfor ikke behøver en til at sidde på cyklen.
Kæden bliver også lidt strammere når du spænder bagakslen, så vent med at måle justeringen til du har spændt akslen igen.