Hey! Sorry jeg ikke lige har svaret tilbage før nu.
Jeg er lige kommet tilbage efter min tur til Normandiet
. Jeg lagde ud med en uges tid i sommerhus i Sønderjylland sammen med mine tre brødre og tog så selv videre til Normandiet og brugte 10 dage dernede.
Det var en super tur med selvfølgelig WW2 som det overordnede tema. Jeg tog en enkelt overnatning på vej derned, så det blev ca. 700km om dagen. Det var lidt (læs: meget) hårdt, men det lykkedes da. Tror ikke jeg ville være i stand til at køre længere på én dag. Jeg kørte selvfølgelig også rundt dernede, så det blev vel lidt over 4.000km.
Så fik jeg også prøvet at have håndtaget i bund, men hold fast hvor bliver man træt i nakken af at køre med autobahn-hastigheder, så jeg blev nød til at holde en del pauser. Jeg kunne selvfølgelig også have kørt lidt langsommere… men nu sku det jo prøves!
Alt i alt, en rigtig fed tur med massere at se… men også hårdt at komme derned.
På autobahn gælder det om at være koncentreret konstant, især når der er lange rækker af lastbiler blandet med autocampere. Lige pludselig trækker en camper ud og vil overhale… og hvis man selv kører 180+ og han kører 80-90kmt, så gælder det om at kunne reagere med det samme.
Den eneste episode, hvor jeg blev lidt ”svedig” var dog i Frankrig, hvor en lastbil med byggeaffald tabte en tagsten ned på kørebanen lige foran mig… da kunne den tumpe have endt min invasion af de franske kyster før den var startet.
Jeg havde en taske foran og en bagpå og ikke nogen siddetasker, det fungerede fint, og så havde jeg min nye mobil med GPS, det fungerede også rigtig godt… det eneste problem med det var, at når der står, at man skal holde til højre om 250km!… så bliver man lidt træt!
Næste gang kunne det måske være Italien… så ville det også være en ide at tage toget gennem Tyskland, hvem ved… men nu har jeg da prøvet det og fået blod på tanden for mere!