Som Moolex rigtigt skriver, så kan enhver idiot finde ud af at køre stærkt, når det går ligeud. Det er der ikke noget imponerende ved. Det er ganske rigtigt den med de fleste penge, som vinder dét "kapløb".
Men selvfølgelig skal man da prøve at fyre skidtet af. For mit eget vedkommende skete det første gang, da SVinet var et par måneder gammelt. Et stykke øde motorvej en fredelig sommeraften. Det lille SVin klokkede 230km/t, og jeg tog mig selv i at tænke noget i stil med "Shit, jeg skulle have haft en større maskine!".
Lige i det tilfælde var det altså maskinellets fysiske begrænsning, der var nået. Ikke min egen. Men det var i 2001, og siden da har jeg kun én gang været oppe på samme hastighed. Det er ikke noget, jeg savner til dagligt. For det meste har jeg det fint med at holde mig indenfor den til enhver tid gældende hastighedsgrænse +20km/t. Det er et eller andet sted et kompromis mellem hvad der er lovligt, og hvad jeg har temperament/tålmodighed til. Og det må jo så være min "grænse".