Jeg er vist enig med de fleste. Der er ikke så megen grund til at lave sitet om, hvis det bare skal være for at gøre det federe at se på. Desuden kan forummet vist "skinnes" ret frit, så hvis det er et andet design folk er ude efter, så kan det godt klares uden der er behov for at installere et komplet CMS.
Når det så er sagt, så vil jeg da mene at et par enkelte ting måske godt kunne have gavn af, at sitet blev udvidet en smule. En nærliggende ting er den, som Smølfen nævner. Diverse fremtidige træf og lignende kunne måske gøres mere overskuelige, hvis de blev præsenteret som en slags nyhed, i stedet for som en sticky post.
De forskellige indlæg med guider og vejledninger kunne måske også med fordel laves på den måde, da de jo for en stor dels vedkommende er en slags artikler, som i de fleste tilfælde ikke skal kommenteres gennem et forum.
I øvrigt kan det snildt laves, så forum mere eller mindre er stand-alone. Det vil sige, at for de af brugerne som er specielt konservative, kan det sagtens lade sig gøre at logge direkte ind på forum, selv om forummet reelt ligger som en underdel af et større hoved-site. Og man vil måske slet ikke kunne opdage forskellen ift. hvordan det ser ud i dag.
Så i det store hele er jeg da bestemt ikke afvisende overfor et større SVRider site. Jeg tror endda, det kunne være spændende.