Forfatter Emne: Isætning af hjullejer  (Læst 12341 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

runes-mc.dk

  • Potentiel trackday junkie...
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2174
  • Bedre vejr i år end sidste år, tak...
    • http://www.runes-mc.dk
Isætning af hjullejer
« Dato: April 25, 2005, 07:03:45 pm »
Isætning af nye lejer er noget nemmere end at tage de gamle ud.
(se http://forum.svrider.dk/viewtopic.php?t=513)

Jeg gjorde det på følgende måde:

1) Lagde lejerne i fryseren et par timer (tvivlsom effekt)
2) Varmede fælgen op med en varmepistol for at den skulle udvide sig (også tvivlsom effekt)
3) Lagde lejet i fælgen
4) Bankede det så langt ned som muligt med en muggert (hammer)
    Her er det vigtigt at slå på yderkanten og endelig ikke midten af lejet.
    og det er også vigtigt at slå hele vejen rundt, så lejet ikke sætter sig skævt.
5) Når lejet var nået helt ned til kanten (men stadig skulle ca. 7 mm længere ned) kunne hammeren ikke bruges mere, ikke direkte i hvertfald.
    Men ved at tage en fladspidset dorn kunne man banke lejet helt ned.
    Husk stadig at slå hele vejen rundt, så lejet ikke sætter sig skævt.
6) Hold øje med afstandstykket mellem lejerne; når det ikke kan bevæge sig er lejerne ved at være på plads.
    Tag akslen og brug den til at rette afstandsstykket på plads.
    Giv lejerne et sidste nøk og så skulle de være der.
7) Put fælgen på akslen og check at den roterer uden problemer.

I punkt 5 kunne det have været en fordel at have en top fra et topnøglesæt eller et stykke stålrør i den rette diameter til at banke lejet ned med, fremfor en dorn. Men det havde jeg ikke adgang til på dette tidspunkt.
En topnøgle top i den størrelse (til de store lejer på en SV1000/GSX-R fælg) er heller ikke så almindelig.

Hvis man har adgang til en hydraulisk presse, så kan den erstatte hammeren.
Dette er formentlig den mest optimale løsning, men det er ikke alle der lige har sådan en  :wink:

Tilføjelse 1: (02-02-2006)
Vær opmærksom på at visse fælg/aksel designs er lavet sådan at det ene leje skal sidde i en bestemt position.
Det vil sige at det er det leje du skal sætte i først da det skal sidde i en bestemt dybde.
På en SV1000/GSXR forfælg er det det venstre leje, da det sidder mod det alu afstandstykke som forakslen skrues ind i.
Hvis du får monteret lejerne lidt forkert vil afstandsstykket ikke passe og det vil vise sig når du monterer bremseskiver og bremsekalibre.
Du kan selvfølgelig justere efterfølgende ved at banke lidt på lejerne, men så skal du helst ikke have monteret støvpakningerne.
Derfor kan det være en fordel at prøvemontere hjulet, inkl. bremseskiver og bremsekalibre inden støvpakningerne monteres.
Rune Rasmussen, kører på en sølv/sort Gixxer600 2005 med diverse gejl :)

Jannik

  • Man skal ikke kaste med æbler, hvis man selv er et skrog.
  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 5960
  • GSXR750 til banen "SV1000r" og KTM SM til vejen.
Isætning af hjullejer
« Svar #1 Dato: April 26, 2005, 11:17:31 am »
Det kan nævnes at det er en god idé at have noget mellem hammer og den yderste leje-ring.

Det er godt at gemme den gamle yder-ring fra det gamle leje til at lægge oven på det nye leje når det skal de sidste 7 mm ned, så er man også sikker på man ikke får slået mærker i det nye leje...
SV1000R med alt muligt lir´...

www.Team-trackday.com RoadRacing

runes-mc.dk

  • Potentiel trackday junkie...
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2174
  • Bedre vejr i år end sidste år, tak...
    • http://www.runes-mc.dk
Isætning af hjullejer
« Svar #2 Dato: April 26, 2005, 08:43:25 pm »
Enig, det råd fik jeg også undervejs. Men havde desværre allerede skillet mig af med de gamle lejer.
Spørgsmålet er hvor let det er at få den gamle yderring ud, efter at have banket den 7 mm ned i fælgen  :?
Rune Rasmussen, kører på en sølv/sort Gixxer600 2005 med diverse gejl :)

Jannik

  • Man skal ikke kaste med æbler, hvis man selv er et skrog.
  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 5960
  • GSXR750 til banen "SV1000r" og KTM SM til vejen.
Isætning af hjullejer
« Svar #3 Dato: April 26, 2005, 09:04:49 pm »
Det plejer ikke at være noget problem, da man jo godt må bruge lidt voldsommere værktøj til at holde fat i ringen når den skal hives af igen. :D
SV1000R med alt muligt lir´...

www.Team-trackday.com RoadRacing