Hej,
Jeg har søgt og fundet en masse om forskellig tuning og potter, men synes ikke helt jeg fandt den hellige gral, så jeg bliver nødt til at oprette en ny tråd.
Da jeg snart skal afhente en ny sv1000s'er, og jeg ikke vil være den eneste med en gade-sv'er med originale potter, bliver jeg jo nødt til at investere i nogle nye, men er meget i vildrede. Allerhelst ville jeg gerne have et 2i1-system, men det er vist ikke videre populært, og må vel også gøre noget ved vægtfordelingen, eller hvad? Skal det være titanium, og kun potte, eller et fuldt system? Hvor meget sparer man egentlig i vægt ved de forskellige løsninger? Jeg er ikke vanvittig tilhænger af larm i den størrelsesorden harleykørere præsterer, men noget må de selvfølgelig gerne sige. Og hvor skal man handle, hvis man ikke er i familie med Rockefeller?
Med hensyn til luftfilter, hvad skal man så gøre i? Jeg fandt en tråd der diskuterede K&N versus Pipercross, men konsensus lod til at være at Pipercross gav mere (lyd?) fordi man skal fjerne luftfilterkasselåget (hvis jeg forstod det ret), alternativt bore huller i det. Er det ikke skadeligt for motoren (mange flere partikler af alverdens slags ryger vel i(gennem?) filteret?
Jeg går ud fra jeg også skal have anskaffet mig en powercommander, men hvem nord for lillebæltsbroen (og vest for) er bedst til at rulle sådan en fætter ind?
Endelig har jeg ledt med lys og lygte efter gode dynografer over sv1000s'ere med forskellige modifikationer, men jeg synes ikke rigtig jeg har fundet så meget (brugbart). Nogle gode links?
I øvrigt faldt jeg i min søgning over følgende tråd:
http://www.svrider.dk/forum/index.php?topic=4834.0der fortæller en masse om tuning, og er et kig værd.
Jeg håber ikke spørgsmålene er gået igen alt for mange gange (men det er de jo nok).
Med venlig hilsen,
-Kenneth Straarup.