Hej Alle,
Jeg fandt lige denne her korrespondance jeg en gang havde med Københavns Politi efter at jeg en gang blev knaldet for at køre igennem en bus-sluse.
Dette er den fulde mail-korrespondance og den skal læses oppefra og nedefter. Jeg har fjernet nanvnet på den pågældende
Det sidste svar fra
er sjovest hvis man har læst hele korrespondancen! Læg især mærke til det der er markeret med rødt - HVAD SKER DER FOR DEM??!?!?!?!
Have a
/Jakob
----- Original Message -----
From: Jakob R. B.
To: 'koebenhavn@politi.dk'
Sent: Tuesday, July 27, 2004 4:28 PM
Subject: Politiet og færdselsreglerne...
Kære KBHPol
Jeg var her forleden så usmart, at forsere buspassagen på Rantzausgade i bil med det resultat, at jeg fik en hilsen med på vejen af en ellers flink MC-betjent, som lå på lur bag en varevogn i nærheden. Jeg kunne selvfølgelig vedkende mig, at jeg havde brudt færdselsloven og betaler selvfølgelig den bøde jeg fik.
Jeg har dog ved denne lejlighed et spørgsmål til jer, som jeg har undret mig over i et pænt stykke tid. Jeg bor selv i en lejlighed hvor jeg kan se den omtalte buspassage og ser mindst en gang i timen en patruljevogn eller en indsatsvogn køre stille og roligt igennem passagen uden blink. Jeg skal ikke lægge skjul på at de obsevationer jeg har gjort mig - hvor dumt det så end viste sig at være - har inspireret mig til at gøre det samme.
Mit spørgsmål er derfor - er det lovligt for repræsentanter for ordensmagten, at bryde gældende lovgivning på den måde uden være i udrykning? Tilsvarende med kørsel mod ensretning og i busbaner, som jeg også har set ved adskillige lejligheder når jeg har færtedes i byen? Jeg er bekendt med at i selvfølgelig kan være i en udrykningssituation hvor lys og lyd er mindre hensigtsmæssigt - men jeg nægter at tro, at det er tilfældet i en så høj frekvens på samme gade.
Jeg må jo vedkende mig, at være det levende eksempel på, at denne færden kan friste travle og naive billister som jeg selv. Det er da ærgeligt når jeg ellers gerne ville kunne se op til politiet, som værede det gode eksempel på hvordan vi civile bilister burde opføre os i trafikken.
Læg mærke til hvordan jeg i denne linie kysser røv til en olympisk guldmedalje Mvh. Jakob R. B.
-----Original Message-----
From: Koebenhavns Politi [mailto:koebenhavn@politi.dk]
Sent: 28. juli 2004 10:59
To: Jakob R. B.
Subject: Re: Politiet og færdselsreglerne...
Tak for henvendelsen.
For at kunne behandle "klagen" bedes du meddele din adresse til os, således at Politidirektøren kan sende et rigtigt brev til dig.
Med venlig hilsen
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Vicepolitikommissær
Københavns Politi
Informationsafdelingen
Tlf: XX XXX XXX tast: XXXX
----- Original Message -----
From: Jakob R. B.
To: 'Koebenhavns Politi'
Sent: Wednesday, July 28, 2004 11:27 AM
Subject: RE: Politiet og færdselsreglerne...
Det var så lidt
Nu var det jo egentlig ikke en klage - men blot et udtryk for min nysgerrighed.
Under alle omstændigheder er min adresse:
XXXXXXXXXXXXXXX
XXXXXXXXXXXXX
XXXX XXXXXXXXXXXX
Med venlig hilsen
Jakob R. B.
-----Original Message-----
From: Koebenhavns Politi [mailto:koebenhavn@politi.dk]
Sent: 28. juli 2004 14:00
To: Jakob R. B.
Subject: Re: Politiet og færdselsreglerne...
Når nu det ikke er en klage, men blot nysgerrighed, skal jeg forsøge at give et svar på spørgsmålet.
I almindelighed skal politipersonale, der kører patrulje følge de ganske almindelige færdselsregler, som alle andre. Ved særlige politiopgaver har udrykningskøretøjer (brand-, rednings- ambulance-, politikøretøjer og andre særligt udstyrede biler) mulighed for at tilsidesætte flere af bestemmelserne i færdselsloven.
Politiet har dog mulighed for at køre udrykningskørsel uden at anvende de særlige udrykningssignaler (horn og blink), hvis øjemedet ved udrykningskørslen vil forspildes ved anvendelsen af disse udrykningssignaler.
Det er med andre ord ikke altid muligt at se på en politibil, om den kører udrykningskørsel. Føreren af udrykningskøretøjet skal naturligvis udvise en særlig forsigtighed ved udrykningskørslen.
Du er velkommen til at se lovteksten på nedenstående links fra retsinformation:
Færdselslovens § 7
http://147.29.40.90/_SHOWF_B500859591/684&A20010071229REGL&0001&000002 og bekendtgørelse vedrørende udrykningskørsel nr 510 11. juni 1996
http://147.29.40.90/_SHOWF_B500859591/684&B19960051005REGL&0001&000005 Til orientering har jeg sendt kopi af denne korrespondance til politiledelsen på Politistationen på Bellahøj.
Med venlig hilsen
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Vicepolitikommissær
Københavns Politi
Informationsafdelingen
Tlf: XX XXX XXX tast: XXXX
----- Original Message -----
From: Jakob R. B.
To: 'Koebenhavns Politi'
Sent: Wednesday, July 28, 2004 4:33 PM
Subject: RE: Politiet og færdselsreglerne...
Hej igen
Din forklaring og pågældende paragraffer stemmer 100% overens med den forhåndsantagelse, som jeg selv havde på området. Reglerne er efter min mening helt acceptabele og jeg var i forvejen bekendt med anvendelsen af stille-udrykninger.
Jeg valgte i min første mail ikke, at citere den MC betjent som skrev bøden til mig. Jeg stillede ham nemlig i min ærgrelse præcis samme spørgsmål, som jeg stillede dig. Han fortalte mig til min store forbløffelse, at tjænestepersonnel gerne måtte passere mod ensretning og gennem buspassager - også selvom de ikke er i udrykning. Jeg må indrømme, at jeg er ked af, at få spundet sådan en "fejlagtighed" på ærmet når jeg så til og med bliver opkrævet en bøde for denne forseelse. Vel vidende om, at ordensmagten selv anvender denne "smutvej" flere gange om dagen - og som sagt kan jeg ikke tro, at stille-udrykninger bliver brugt i den frekvens, som jeg har observeret patruljerende tjænstevogne benytte sig af pågældende bus-passage.
Det har jeg ærlig talt meget lidt respekt for. Til trods for det respekterer jeg selvfølgelig den for civilister gældende færdselslov og betaler selvfølgelig min bøde - ret skal nu en gang være ret.
Med venlig hilsen
Jakob R. B.
----- Original Message -----
From: Koebenhavns Politi [mailto:koebenhavn@politi.dk]
Sent: 29. juli 2004 08:42
To: Jakob R. B.
Subject: Re: Politiet og færdselsreglerne...
Tak for din forståelse for politiets vanskelig arbejdsforhold. Som det fremgår, er ikke alle politifolk lige meget inde i de gældende regler. Fra politiledelsen ydes der en stor indsats for at få politipersonalet til af køre pænt og være gode eksempler over for de ganske almindelige trafikanter.Hvis den vejspærring er til stor gene for trafikanterne, kunne du jo skrive til kommunen og bede om at få den fjernet, og atter få vejen åbnet for almindelig færdsel.
Med venlig hilsen
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Vicepolitikommissær
Københavns Politi
Informationsafdelingen
Tlf: XX XXX XXX tast: XXXX