Mit SVin er dødt.
Det skete på vejen hjem fra Holbæk forrige onsdag. Pludselig begyndte der at komme grimme lyde fra motoren, og den mistede effekt et par gange, ganske kort (ligesom hvis en cylinder sætter ud). Jeg trak koblingen, og derved døde motoren helt, og jeg trillede selvfølgelig ind til siden. Der var ikke lys i hverken temperatur- eller olielampe, da uheldet skete. Men den lugtede ubehageligt af gammel grillbar.
Efter et par minutter prøvede jeg at starte maskinen igen. Den kunne godt starte, men der lød en temmelig høj, og langt fra sund, tikkelyd fra motoren. Ikke decideret banken, bare en høj tikken (meget værre end almindeligt ventil-tikkeri).
Jeg fik Iben (Benjii) lokket ud på Holbæk-motorvejen, og så blev SVinet transporteret ind til Frederiksberg.
Forskellige folk har lyttet lidt på maskinen, og der er blevet afsagt diverse domme, den ene mere nedslående end den anden. Såsom bøjede ventiler, smadrede plejlstangs- eller hovedlejer, ødelagt gearkasse, oliepumpe, knastkæder, brændte stempler... alskens skrækscenarier. Dantes Helvede.
I første omgang fandt jeg ud af, at en af udstødningsventilerne på bageste cylinder stod en anelse for stramt (dog kun 0.05 millimeter), og der blev derfor skiftet justerbrik. Motoren blev så lukket, og derefter forsøgt startet igen. Det hjalp ikke, den lød stadig temmelig usund.
Motorcyklen står nu hos Iben og Brian, og jeg har været i gang med at skrue motoren fra hinanden.
Resultatet kan ses her nedenfor:
Her er tank, airbox, karburatorer, køler samt ventildæksler fjernet. Knastakslerne er også taget ud af bageste cylinder.
Her er knastakslerne samt holderne fra den bageste cylinder.
Her er topstykket pillet af den bageste cylinder.
Og her er forreste cylinder og stempel, ligeledes uden topstykke.
Her er topstykket fra den bageste cylinder.
Og her topstykket fra den forreste cylinder.
Så langt, så godt... eller nærmere, så skidt. Indtil nu er jeg nemlig ikke stødt på noget, der ser "forkert" ud. Knastakslerne ser fine ud. Knastkæderne ser fine ud. Timingen på knastakslerne stod lige i skabet, altså havde motoren ikke "takket over". Knastkædestrammerne fungerer fint. Topstykkerne ser umiddelbart fine ud. Jeg har ikke en ventil-skruetvinge, så jeg har endnu ikke haft mulighed for at se hvordan ventilstammerne har det. Men ventilhovederne sidder pænt i ventilsæderne, der er ingen tegn på at en eller flere af ventilerne er blevet trukket skævt i sæderne. Ligeledes er der heller ikke "grimme mærker" i stempelkronerne. Så der er altså intet, der umiddelbart tyder på bøjede ventiler.
Kølervæsken er selvfølgelig blevet tappet af, og var helt rent, altså ikke noget olie som kunne have indikeret eks. en ødelagt toppakning.
Olien er også tappet af. Bortset fra at lugte grimt, var der intet mærkeligt at se på olien. Ingen spåner at se med det blotte øje, og der er heller ikke noget at se eller mærke, når man gnider olien mellem et par fingre. Derimod kan man tydeligt mærke, at olien stadig "glider", altså har olien stadig sin smøreevne.
Så som det ser ud lige nu, er jeg fuldstændig på bar bund. Umiddelbart ser der ikke ud til at være noget i vejen med den øvre del af motoren, og jeg vægrer mig faktisk ved at fortsætte længere nedad. Uanset hvad jeg måtte finde dernede (ødelagte plejlstangs- eller hovedlejer, måske endda en ødelagt krumtap), så vil det efter al sandsynlighed være alt for dyrt at reparere på. Desuden har jeg ikke alt for meget tiltro til en repareret motor, medmindre arbejdet er udført af en virkelig dygtig mekaniker, og det har jeg simpelthen bare ikke råd til. Så jeg hælder efterhånden mest til "bare" at finde en motor et eller andet sted, og sætte den i maskinen. På nuværende tidspunkt ser det ud som om det er den hurtigste og letteste måde at komme ud og køre igen. Så kan jeg måske senere skille den gamle motor ad, og se om jeg kan finde en fejl.
Surt at måtte dødsdømme en motor, som kun lige har rundet 27.000 kilometer. Og det er også surt at måtte undvære sin motorcykel her midt inde i sæsonen.