Forfatter Emne: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?  (Læst 34093 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Banditten

  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2784
  • Tør øjnene og tag en kiks ;-)
    • Hvem er jeg så ...
Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Dato: Maj 18, 2006, 11:28:54 pm »
Fandt denne på nettet og syntes nu den er et godt udgangspunkt til en SV guide ....

Nogen der har forslag til forbedringer ?

------->

Som så meget andet omkring 2-hjulere er vask af en motorcykel et ritual. Man skal udføre processen i den rigtige rækkefølge og med de rette midler.

I princippet skal en motorcykel rengøres indefra. Man starter med det snavsede og besværlige og slutter med den sidste finish på lak og krom som en slags belønning for et par timers veludført rengøringsarbejde.

Vand er stadig verdens bedste rengøringsmiddel, men det skal kombineres med specielle mc-præparater - og med den rette gørelse med svampe og børster, hvis resultatet skal blive optimalt.

Start med at give hele motorcyklen en byge vand med haveslangen, så støv og anden smuds skylles af eller i det mindste pakkes lidt ind, inden du går i gang med børster og svampe. Hæld en snaps autoshampoo i en spand og fyld den med lunkent vand, så den er rar at stikke fingrene ned i.

Sprøjt motorcykelrens i krogene ved motoren, omkring stødddæmpere og ved hjulene. Foran skal der især fjernes bremsestøv omkring bremsecaliperne og på hjulets nav. Og bagi er der på motorcykler med kædetræk foruden bremse- og vejstøv mere eller mindre koncentrerede rester af kædefedt omkring kædehjul, svinggaffel og støddæmpere. Det skal løsnes.

Brug endelig et rensemiddel, som er beregnet til motorcykler, f.eks. Putoline Dirt Bike Cleaner til 69 kr. for 1 liter i forstøverflaske eller S100 Motorcykel Totalrens til 193,25 kr. Den dyrere, men også drøjere S100 er geleagtig i konsistensen, så rensemidlet ikke flyder for vidt omkring på motorcyklen.

En rigtig kras (syreholdig) motorrens til bilbrug kan give grimme skjolder på en motorcykelmotor i aluminium, så den ellers så flotte polerede og lakerede overflade bliver skamferet for altid.

Afhængig af f.eks. bremseskivernes størrelse og adgangsforholdene til motor og affjedring på den enkelte motorcykel har man glæde af en samling mere eller mindre snørklede børster og pensler. Og dem falder man sommetider over i byggemarkedet, når man er ude for at købe noget helt andet. Køb hellere en for meget end en for lidt, for de slides hurtigt.

Gammelt kædefedt, som er blevet til en genstridig beg, fjernes lettest med lidt petroleum på en klud. Men undgå at få petroleum på dækkene. De bliver glatte som åleskind, og man har jo ikke meget glæde af en nyvasket motorcykel med ridser og buler i.

Natursvamp til lakken.

Med et friskt hold vand med autoshampoo i spanden er det nu tid at gøre lakken ren. Og det skal ske med en ren og blød natursvamp - alle former for autobørster ridser lakken.

Brug kun blød natursvamp til lakken, og alle mulige former for børster og flaskerensere til det øvrige.

Insekter og tjærerester fjernes med en lidt grovere køkkensvamp suppleret med et par pust insektfjerner, f.eks. fra Motostar. Den kan også benyttes på den forkromede forskærm, på forgaflens ben og på kåbeglasset.

Brug ikke Ajax eller anden vinduespudsemiddel fra husholdningen til plexiglasset. Hvis det er salmiakholdigt, hærder det glasset, så det kan revne eller splintre ved et eventuelt uheld. Og er der opløsningsmidler i, bliver kunststoffet uigennemsigtigt. Hvis du ikke har en mc-insektfjerner ved hånden, er almindelig køkkensulfo det bedste til kåbeglasset.

Et pust rensemiddel og en vinklet opvaskebørste gør det af med forhjulets genstridige bremsestøv

Når alt er vasket, skylles motorcyklen med haveslangen oppefra og nedefter. Sørg for at få alle rester af rensemiddel i krogene spulet væk. Og giv motorcyklen en blid afsluttende byge vand, så også det rensemiddel, som er spulet ud fra krogene, stille og roligt kan løbe af fladerne.

En højtryksrenser gør hele vaskeprocessen mere effektiv, men man kan hurtigt skade motorcyklen med den hårde vandstråle. Pas f.eks. på med at sigte på hjullejer, kæde, pakdåser, karburatorer og elektronik. I nogle tilfælde kan man endda komme til at blæse lakken af stellet eller knække en køleribbe på top stykket.

Så brug højtryksrenseren med største forsigtighed. Efter afskylning tørres motorcyklen med vaskeskind, en bomuldsklud eller med trykluft. Bruger du trykluft, skal du blot sikre dig, at tryktank og eventuelle filtre er rene - for tørring med en gammel snavset kompressor svarer til, at du sandblæser motorcyklen.

Når man skal helt ind i krogene, er en flaskerenser god at have. Men en radiatorpensel kan også bruges.

Slut af med voks.

Endelig skal den rene og tørre motorcykel have en gang voks, der gør lakkens overflade blank og glat samt afviser snavs og insekter.

Hvis lakken er iltet eller mat af andre årsager, friskes den først op med en let slibende lakrens. Mindre hak og stenslag kan duppes ud med en lakstift, og brugs ridser kan elimineres med en pigmenteret voks, der har samme basisfarve som lakken.

Insekter har det med at gro fast på motorcyklens front. De døde dyr kan opløses med flydende insekt rens og fjernes med en blød svamp

Den traditionelle Turtle Wax er nem at påføre og at polere blank, men hvis motorcyklen skal forbi en autolakerer inden for overskuelig tid, er en voks uden silikone, f.eks. fra 3M, mere anbefalelsesværdig. Og hvis man vil undgå hvide skjolder på plast og gummi, skal man købe polermiddel og voks, som ikke indeholder kridt som slibemiddel.

Giv ikke lakken voks i direkte sollys, eller når luften er meget fugtig. Påfør voksen med en let fugtet bomuldsklud eller svamp i bløde cirkelbevægelser, og tør straks efter med en ren, tør klud på samme måde. Alufælge kan med fordel behandles med Turtles nye Fælg Wax 116, som giver en blank og smudsafvisende overflade, der modstår høje temperaturer og bombardementet af bremsestøv. Lad motorcyklen blive i skyggen et par timer efter voksbehandlingen.

Et lag voks sørger for, at motorcyklen bevarer den gode finish, fordi smuds og insekter preller af på den glatte overflade

Den endelige finish gives med en byge silikone, f.eks. Putoline Shine-spray, som sprøjtes på hele motorcyklen, bortset fra bremsecaliperne og sædet. Især motorcyklens dele i rustfrit stål og i aluminium kommer til at stå flot under det tynde lag beskyttende silikone, og maskinen bliver meget lettere at holde ren fremover.

Tilbage er blot at give kæden en frisk gang kædespray og at fedte bremseskiverne af med en klud, som er fugtet med husholdningssprit.
« Senest Redigeret: Maj 23, 2006, 10:40:45 pm af Banditten »
xXx - Christian

GADEN: GSX-R1000 - K6, Gills, Sort kåbeglas, Raceundertail, Stålarmerede bremseslanger.
BANEN: Honda - Blå, Hvid og Sort med gummi på hjulene ;-)
http://www.performance-peek.com

Letmatros

  • Plastikrocker
  • ***
  • Indlæg: 134
  • Til kamp mod travlheden...
    • New 2 Mountain Biking
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #1 Dato: Maj 19, 2006, 09:31:12 am »
Sikke en fin vaske/pudse guide  :D

-Jeg ville smøre kæde først, for derefter at køre en lang rask tur for at få slynget olierester af, det olie der så måtte side på fælgen m.m. kan tøres af med en klud med petroleum på...

-Højtryksspuler og trykluft  :shock:...... det skal bruge meget varsomt...
Blå SV1000S K4
Forskærm- og spejlforlænger, Tankpad, LSL Crash-pads, Hamicad Radiator & Oil Cooler Grill Set, Hamicad Fender Eliminator, Fuel Exhausts, LighTech Hex Style Oil Filler Cap

Bill

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 1414
  • Nu med gixxer :D
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #2 Dato: Maj 19, 2006, 12:02:48 pm »
Jeg bruger trykluft til at tørre cyklen med. Det går sgu noget hurtigere.
Er kommet til at købe en GSX-R 750 K7 med lidt lir på... Shit happens :D

helle merete

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 515
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #3 Dato: Maj 19, 2006, 12:27:03 pm »
Jeg bruger trykluft til at tørre cyklen med. Det går sgu noget hurtigere.
Det er jo bare fordi du ikke kan finde ud af at bruge fingrene...;-)
KH Helle Merete
SV650SK3

B2

  • Nådesløs
  • Global Moderator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 3400
  • Brug for mere end en 6½'er ? Så er du for langsom
    • B2's Galleri
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #4 Dato: Maj 19, 2006, 12:41:26 pm »
Jeg bruger trykluft til at tørre cyklen med. Det går sgu noget hurtigere.
Jeg plejer at bøffe et viskestykke fra køkkenet og bruger det  :oops:
Nikolaj "B2" Poulsen
SVR 650 S '2000.
GSX-R USD gaffel med radialbremser, Öhlins bagdæmper,  IXIL potte, spejle m. blink, diode baglygte m. blink & B2 Kulfiber dele
156.335 Km + ?

Bill

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 1414
  • Nu med gixxer :D
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #5 Dato: Maj 19, 2006, 01:41:59 pm »
Jeg bruger trykluft til at tørre cyklen med. Det går sgu noget hurtigere.
Det er jo bare fordi du ikke kan finde ud af at bruge fingrene...;-)

Næ det er fordi jeg kan.... (altså bruge trykluft / har det lige ved hånden)
Er kommet til at købe en GSX-R 750 K7 med lidt lir på... Shit happens :D

Jesper Jensen

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 4480
  • 2 renblodede bikerdøtre
    • http://www.jesperj.dk/pics
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #6 Dato: Maj 19, 2006, 01:44:22 pm »
Plejer at bruge vaskeskind...
- Jesper Jensen -
2007 - Triumph Daytona 675
2004 - SV650SK3 (Solgt)
1998 - ZX6R (Solgt)
Billige forsikringer? - skriv en PM og der kommer instrukser.

Luske

  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 4381
  • Nej dit kineser skrammel er IKKE en Honda !!!
    • www.peets.dk
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #7 Dato: Maj 19, 2006, 01:46:32 pm »
hvis der er nogle som gerne vil øve sig i at mestre denne guide, skal i være velkommen til at øve på min MC.  :wink: :wink: 

Der er en del bladlus afføring fra fraugde på den.

helle merete

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 515
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #8 Dato: Maj 19, 2006, 02:47:40 pm »
hvis der er nogle som gerne vil øve sig i at mestre denne guide, skal i være velkommen til at øve på min MC.  :wink: :wink: 

Der er en del bladlus afføring fra fraugde på den.

Jeg tror godt at jeg kan gøre krav på at have den mest beskidte....Cykel ;-)
Så det m,å helt klart være min som står for tur!
KH Helle Merete
SV650SK3

T. Brun

  • Roadracer
  • ****
  • Indlæg: 441
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #9 Dato: Maj 19, 2006, 02:49:09 pm »
Jeg plejer vindtørre den, det tager mindst en tur på 50 km :mrgreen: :mrgreen:
Man bliver jo nødt til at skynde sig at vise den frem når den endlig er ren.
Jeg hader pollen, katte og fuglelort. :evil: :evil: :evil: :evil: :evil:

Må man skyde katte i ens carport :?:
T. Brun
SV 650S K3
Rather dead and cool, than alive and uncool

Freddy

  • Kalenderpedel
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2109
    • Mit sted...
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #10 Dato: Maj 20, 2006, 03:29:34 am »
Det er faktisk en rigtig fin rengøringsguide. Den burde alle have hængende på garagedøren, eller liggende ved siden af sengen som godnatlæsning. Jeg har ikke umiddelbart noget at tilføje til den, udover et "Amen" til sidst.
...det er også ulovligt at cykle på fortovet...

helle merete

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 515
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #11 Dato: Maj 20, 2006, 10:48:27 am »
Efterfulgt af et smukt halleluja knælende fran SVinet! :D
KH Helle Merete
SV650SK3

Banditten

  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2784
  • Tør øjnene og tag en kiks ;-)
    • Hvem er jeg så ...
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #12 Dato: Maj 20, 2006, 12:40:09 pm »
Nu vil jeg jo lige understrege at det IKKE er mig der har skrevet den !!! kan ikke huske hvem .... anyway.

Lidt input til rengøringsmiddler ... vil være kanon. Så kunne vi løbende liste hvad der var godt og dårlig under de forskellige sektions.  :)
xXx - Christian

GADEN: GSX-R1000 - K6, Gills, Sort kåbeglas, Raceundertail, Stålarmerede bremseslanger.
BANEN: Honda - Blå, Hvid og Sort med gummi på hjulene ;-)
http://www.performance-peek.com

Freddy

  • Kalenderpedel
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2109
    • Mit sted...
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #13 Dato: Maj 20, 2006, 12:45:38 pm »
Lidt input til rengøringsmiddler ... vil være kanon. Så kunne vi løbende liste hvad der var godt og dårlig under de forskellige sektions.  :)
Jeg kan i hvert fald skrive under på, at det er en rigtig dårlig idé at bruge fælgrens til biler. Jeg fik noget af det på min forgaffel, og det har fået den tynde klarlak til at krakelere. Det er måske fint nok på selve fælgene, men sørg endelig for at det ikke kommer på andre steder!
...det er også ulovligt at cykle på fortovet...

Gud

  • Master of the Universe
  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2826
  • Pude
    • Det seriøse alternativ
Re: Vask og rengøring af MC ...Hvordan ?
« Svar #14 Dato: Maj 20, 2006, 01:03:02 pm »
fælgrens er spild af penge, det er skabt til alufælge på biler med bremsestøv, katterester osv...