Forfatter Emne: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker  (Læst 7489 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Freddy

  • Kalenderpedel
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2109
    • Mit sted...
Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Dato: Maj 18, 2006, 03:57:03 am »
Jeg har købt et sæt Oxford Humpback tasker. Jeg er så begejstret for dem, at jeg har besluttet at skrive denne lille anmeldelse.
Når jeg tidligere har været rundt til træf og andre ting, har jeg blot pakket alt mit grej ned i en sportstaske og spændt den fast på bagsædet med en blæksprutte. En nem løsning, men ikke særlig fiks. Jeg har kigget en del efter en anden løsning, og ret tidligt faldt jeg over de nævnte tasker fra Oxford. De er, i hvert fald i mine øjne, ret pæne, og de er designede til moderne motorcykler. Og da jeg faldt over et rigtig godt tilbud, slog jeg til.
Taskerne kan fås i farverne sort, platinum (sølv), rød, blå og gul. Der har også været en Limited Edition Titanium, men jeg er ikke klar over om den er taget af markedet igen. Senest er der vist også kommet lilla på programmet. Jeg valgte platinum.

Det sæt jeg har købt, består af en Tankbag, et sæt Panniers (sidetasker) samt en Tailpack (til bagsædet). Alle taskerne er lavet i temmelig svær, vandtæt nylon, og har store, kraftige lynlåse som også skulle være vandtætte. Nogle af lynlåsene har store ringe af stål, mens andre har kraftige "zip-tags" af stof (seneste modeller har zip-tags af gummi i stedet for stof). Alle lynlåsene kan nemt betjenes selv med ret kraftige motorcykelhandsker.
Som nævnt er Humpback serien designet til moderne sportscykler, og det ses også tydeligt på formen. Sidetaskerne er kileformede, og spidser til hen mod bagenden. Tankbag og Tailpack er afrundede på oversiden, hvilket giver en meget "aerodynamisk" fremtoning. Tankbag og Tailpack er i øvrigt identiske. Det er kun selve "basen" der er forskellig, og denne kan lynes helt af, så man kan lade basen sidde på cyklen og bare tage tasken med sig. Tankbag'en fås i øvrigt i to udgaver, den ene med magnetbase til ståltanke, den anden med strap-on base til plast- eller alutanke. Har man købt magnetversionen og senere anskaffer sig en MC med plast- eller alutank, kan man købe en løs strap-on base. Derved behøver man ikke være bange for at skulle skrotte en hel taske.

Til alle tasker medleveres polstrede skulderremme, så man kan bære rundt på taskerne som almindelige skuldertasker. Disse skulderremme kan tages af og pakkes væk, når taskerne er monterede på cyklen. Alle taskerne har også kraftige bærehåndtag af nylonwebbing indstøbt i gummi. Tankbag og Tailpack har desuden indbyggede remme, så de også kan bruges som rygsække. Rygsækremmene er skjulte, når taskerne er lynet på deres respektive baser, og derved af vejen og ude af syne. Tailpack og Tankbag er begge forsynede med ekstra udvendige lommer, én på hver side samt en mindre foran, som passer perfekt til dine solbriller. Ovenpå er der en kortlomme med vindue i kraftig gennemsigtig plastik. I basen til Tankbag'en er der yderligere endnu en kortlomme, så selv om man lyner selve tasken af, har man altså stadig en kortholder med. På indersiden af "låget" på både Tailback og Tankbag er der to penneholdere, samt to flade lommer til eks. tegnebog, registreringsattest eller andre flade ting man kunne få brug for at have lige ved hånden.

Sidetaskerne har også hver en udvendig lomme. Derudover er der indvendig i den venstre taske en flad, åben lomme i hele taskens længde. Indvendigt i den højre taske er der en flad lomme med lynlås i hele taskens længde, samt yderligere tre små lommer, den første i "mobiltelefon-størrelse", den næste med en velcroklap, og den er en åben net-lomme. Her er der også to penne-holdere. Til sidst er der også en kraftig karabinhage i plast, sandsynligvis til at hægte mobiltelefon og/eller tegnebog fast i. I bunden af sidetaskerne (indvendigt) er der to lynlåslommer, hvori der ligger en plade af plastik, som gør taskerne mere stabile. Selve bunden af sidetaskerne er forstærket med noget, som Oxford kalder FireTex, et varmehæmmende materiale som skal forhindre at varmen fra udstødningen ikke får tingene i taskerne til at gå op i røg. Man gøres i øvrigt opmærksom på, at taskerne ikke må hvile direkte på udstødningen. Sidetaskerne er desuden gummierede på den side der vender ind mod motorcyklen, for at skåne motorcyklens lakering.

Taskerne er udstyret med et sådant orgie af remme, spænder, kroge og elastikker, at man knapt aner hvor de hver især skal sættes fast. Derudover følger der yderligere to bungiecords (bagageelastikker) med til hver taske (fire til Tailpack'en) for endnu mere sikker fastgørelse til motorcyklen.

Alle taskerne kan også udvides til ekstra kapacitet, blot ved hjælp af lynlåse. I Tankbag og Tailpack er der indvendigt nogle plastplader som normalt bare ligger fladt på bunden, men som kan klappes op og velcroes fast til siderne, når taskerne er lynet op til fuld kapacitet. Disse plader er dermed med til at gøre taskerne ekstra stabile. I "udslået" tilstand kan der i øvrigt være en fullfacehjelm i både Tankbag og Tailpack. Dette giver et indtryk af hvor stor kapacitet taskerne har.

Slutteligt følger der også "storm covers" med til alle taskerne, for yderligere beskyttelse mod elementernes rasen. Dette er overtræksposer i nylon, med en god, solid elastik rundt langs hele åbningen. Og med sans for detalje er coveret til tanktasken naturligvis lavet i gennemsigtig plastik, så man kan se på indholdet i sin kortlomme, selv med stormcover over.

Jeg har brugt ordet "kraftig" en del gange i denne anmeldelse. Dette med god grund. Det er det ord der først popper op i éns hjerne, når man står med disse tasker i hænderne. Alt er udført, så man får en følelse af at det ikke går i stykker blot man kigger på skidtet, men derimod kan tåle gentagen og hårdhændet brug i mange år. Det er nok heller ikke for ingenting, at der ydes livstidsgaranti på taskerne.
Når man begynder at undersøge taskerne nærmere, og udforske alle de forskellige detaljer, er det næste ord der popper op "gennemført". For det må man virkelig sige at disse tasker er. Der er tænkt på temmelig mange ting, lige fra den lille mobiltelefonlomme, til det gennemsigtige regncover og de integrerede rygsækremme.

Jeg kan kun anbefale dette produkt til alle der påtænker at købe et kvalitetstaskesæt. Hvis der var et bedømmelsessystem her, ville jeg give disse tasker fem stjerner ud af fem mulige.
Jeg skal forsøge at få taget nogle billeder af de forskellige detajler, som kan hjælpe med at illustrere de forskellige ting jeg har nævnt ovenfor. Og det er også muligt at jeg vil komme med en tilføjelse, når jeg har haft taskerne i brug til diverse træf og lignende hen over den kommende sommer. Så stay tuned. :)

Edit: Inspireret af dette indlæg er jeg lige kommet i tanke om en lille, men ret vigtig detalje. På tanktasker med magnetbund skal man være ret påpasselig med ting som indeholder data i magnetisk form, såsom kreditkort, film, hukommelseskort til mobiltelefoner og digitalkameraer osv.
Men også på dette punkt har tanktasken fra Oxford en fordel, idet magneterne er placerede i nogle flapper som sidder ude på siden af tasken. Derfor er magneterne ikke i umiddelbar nærhed af de ting man putter ned i tasken.
« Senest Redigeret: Maj 31, 2006, 11:42:10 am af Freddy »
...det er også ulovligt at cykle på fortovet...

Banditten

  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2784
  • Tør øjnene og tag en kiks ;-)
    • Hvem er jeg så ...
Re: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Svar #1 Dato: Maj 18, 2006, 09:57:24 pm »
Kanon anmeldelse !
xXx - Christian

GADEN: GSX-R1000 - K6, Gills, Sort kåbeglas, Raceundertail, Stålarmerede bremseslanger.
BANEN: Honda - Blå, Hvid og Sort med gummi på hjulene ;-)
http://www.performance-peek.com

Freddy

  • Kalenderpedel
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2109
    • Mit sted...
Re: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Svar #2 Dato: Maj 22, 2006, 01:27:48 pm »
Jeg havde taskerne med på Knutstorp i går. Trods et par byger i løbet af dagen, samt vedvarende massiv regn på turen fra Knutstorp til Helsingborg, var indholdet i taskerne stadig knastørt ved hjemkomsten. I øvrigt uden brug af stormcovers. Så taskerne er altså vandtætte.
...det er også ulovligt at cykle på fortovet...

Kragh

  • Søndagskører
  • **
  • Indlæg: 71
Re: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Svar #3 Dato: Maj 22, 2006, 07:13:40 pm »
Jeg havde taskerne med på Knutstorp i går. Trods et par byger i løbet af dagen, samt vedvarende massiv regn på turen fra Knutstorp til Helsingborg, var indholdet i taskerne stadig knastørt ved hjemkomsten. I øvrigt uden brug af stormcovers. Så taskerne er altså vandtætte.

Kanon anmeldelse.
Hvor har du købt dem og hvad har de kostet???????   :shock:

Freddy

  • Kalenderpedel
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2109
    • Mit sted...
Re: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Svar #4 Dato: Maj 22, 2006, 08:03:12 pm »
Jeg havde taskerne med på Knutstorp i går. Trods et par byger i løbet af dagen, samt vedvarende massiv regn på turen fra Knutstorp til Helsingborg, var indholdet i taskerne stadig knastørt ved hjemkomsten. I øvrigt uden brug af stormcovers. Så taskerne er altså vandtætte.

Kanon anmeldelse.
Hvor har du købt dem og hvad har de kostet???????   :shock:
http://www.svrider.dk/forum/index.php?topic=2897.msg29679#msg29679
...det er også ulovligt at cykle på fortovet...

LSJ

  • Roadracer
  • ****
  • Indlæg: 366
Re: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Svar #5 Dato: Maj 22, 2006, 09:00:50 pm »
Har selv system fra samme firma det er bare det der hedder Sports luggage, designet er forskelligt, men stoffet er det samme. Der kan være ca 20 ltr mere i sidetaskerne. . Min erfaring med dem er ikke helt den samme. Det rent tekniske med lommer remme osv er der ikke noget at udsætte på, det er gennemtænkt. Det er nemt at have med at gøre tager ingen tid at pakke maskinen, og dejligt nemt at have med at gøre.
Men kritikken er, og det er ganske lidt egentlig, at vandtætte er de sgu ikke. Jeg pløjede til Holland sidste år med kæresten, og det regnede fra Viborg til ca 100 nord for Hamborg. Startede med de såkaldte stormcovers, de var flået i stykker ved grænsen, de er umulige at sætte stramt nok til, der vil altid være at hjørne eller lignende der vil være løst. Så af med pisset, og derefetr blev det bare vådt. Men som altid har jeg pakket i plasticposer indvendig, og godt det samme.
I år til bakkeåbning, kun tanktaske, og der var sgu også vådt, og det kan have noget at gøre med at jeg ikke bruger det gennemsigtige overtræk. Men det er nu heller ikke så smart, for det passer til tasken når den er max udvidet= når den ikke er det, så er der rigeligt med klar plast til at blive fanget af vinden.

Men det er også den eneste anke, de er supernemme at have med at gøre, men vandtætte er de altså ikke!! Så klassikeren med at pakke vandtæt indvendig er nok stadig den bedste løsning. Men som sagt et superprodukt, og kan vatmt anbefales

Firmaets hjemmeside er her, så kan i jo se hvad de har af forskellige tilbud
http://www.oxprod.com/

Blå SV1000S med
Typhoon Ti potter, pipercross stage II filter, og powercomander III USB, Double bobble, fuldkåbe, hugger, ermax sædebund og miniblink.

Hvis røvhuller havde vinger, var min arbejdsplads en lufthavn

Anders

  • Roadracer
  • ****
  • Indlæg: 391
    • http://www.nif-trading.dk
Re: Produktanmeldelse: Oxford Humpback tasker
« Svar #6 Dato: Maj 22, 2006, 10:36:30 pm »
Har en tanktaske og et sæt sidetasker i samme serie som anmeldt. Begge er blevet brugt meget og intensivt samt i en del regn efterhånden.
Jeg har kun lovord for dette suveræne produkt - der tilmed nemt og simpelt kan købes i England for det halve eller mindre end hvad der forlanges i DK.

Jeg har aldrig oplevet så meget som en sur våd sok i taskerne.... (som skyldtes regn). Nemt at sætte på og uovertruffen kvalitet. Jeg har endnu ikke mødt en MC'ist med tasker af andet mærke som er i samme lækre kvalitet...... Bruger næsten aldrig de nævnte "stormcovers", kun ganske få gange, da der skal kraftige regnskyl til før det er nødvendigt.


YAMAHA FZS 600 Fazer