Damn Capone, man skal sgu have lov til at være heldig også to gange på en dag - det var jeg i søndags i forbindelse med bronzekurset.
1) Vi kører fra Suså Mc - hvor vi havde tilbragt natten. Kåd som man er når man har været på kursus dagen i forvejen, og har lært sin cykels grænser lidt bedre at kende, vælger narrøven i mig at dreje håndtaget i bund lige så snart jeg kommer ud på asfalt. Desværre var cyklen endnu ikke oprettet, dette kombineret med kolde dæk og vejbane. Får baghjulet til at rotere hurtigere end passende sammenlignet med tilbagelagt strækning - Røven på cyklen danser fra side til side (udsvinget var ifølge øjenvidneberetninger på op til en meter) mine ben blafrer til alle sider og jeg kæmper med at holde cyklen på ret kurs. Jeg reddede cyklen og min ære og var en rystet men glad mand.
2) Senere på dagen spørger jeg Alex om ikke jeg må prøve en tur på hans VFR - det må jeg da godt, og jeg lover helligt, at køre ordentligt, han får dog også nævnt: "you brake it, you buy it". Nå men jeg kører en tur rundt på køreteknisk anlæg i Sorø, maskinen går godt og det er en fornøjelse at køre på den - lige indtil anden omgang hvor jeg kommer med ca. halvtreds km/t ned mod undvigemanøvren - hvor man skulle koble ud - bremse - slippe bremsen og undvige nogle kegler. Altsammen noget jeg havde prøvet nogle gang på min egen mc i løbet af kurset. Hændelsesforløbet var at jeg når at koble ud - bremse - forhjulet blokerer (der var åbenbart lidt mere bid i forbremsen på VFR'en) Igen blafrer mine ben og jeg forsøger at få kontrol over cyklen for at undgå en nedlægning - alt imens jeg får øjenkontakt med Alex, som så noget overrasket ud. Men jeg redder cyklen og min stolthed i stor stil. Og kan trille ind i pit for at sætte motorcyklen og sige tak for lån.
Jeg er sgu glad for at der er noget der hedder Held.
