Så er problemet fundet og løst. Desværre kostede det mig en tur til F.A. MotoSport i Brønshøj, der som altid har ydet god service og vejledning.
Problemet viste sig at være min ensretter der var blevet defekt, og derfor har ladet alt for meget hvilket gjorde at alle mine pærer er sprunget men hvad værre er, at også min tændingsboks (CDI) var brændt af. Værkstedet kunne ikke sige hvorfor ensretteren var stået af.
Det er egentligt en simpel operation at skifte ensretter og tændingsboks. Problemet er, at tændingsboksen er skide dyr. En ny koster i omegnen af 5 K. F.A. Moto hjalp mig dog med at finde en brugt en som jeg fik til en rimelig pris. Hvis andre har samme problem vil jeg anbefale at forsøge at låne en tændingsboks fra en anden cykel for at se om det er problemet, for det er ikke lige til at måle igennem om det er tændingsboksen, der er skyld i problemet. Det eneste man kan konstatere er at der ikke en nogen gnist i tændrørerne, og så ellers forsøge at udelukke alt andet.
Det underlige ved fejlen på min cykel er, at jeg sidste år havde får en Schabel ensretter på netop fordi den gamle originale ensretter også var brændt af. Nu håber jeg så ikke, at der er en anden fejl på cyklen, der gør at den brænder ensretterne af. F.A. Moto mente dog ikke, at det var tilfældet.
Som nogle af jer ved, så er det ikke længere Erik Schabel der laver Schnabel enretterne. Det er også muligt, at Schanbel enretterne ikke længere har samme kvalitet, som de havde før. Til historien hører også, at dette er den anden Schabel jeg har på, fordi den første jeg fik leveret også var defekt da jeg fik den. Dette blot en erfaring hvis andre overvejer at købe en Schabel.