Hej
Jeg har, siden jeg skiftede greb sidste år, haft meget svært ved at indstille min kobling.
Hvis jeg justerer koblingen, så håndtaget har de 10-15 mm. vandring, som min Haynes manual foreskriver, så aktiveres koblingskontakten slet ikke og dermed kan motoren slet ikke startes, selvom koblingsgrebet er trukket.
Jeg er nødt til at justere kablet, så grebet er HELT stramt, men det gør det så NOGET sværere at trække koblingen.
En ting til: når koblingskablet er justeret helt stramt og jeg sætter motorcyklen i 1. gear, så vil maskinen gerne trille frem - det er altså som om den ikke kobler helt ud. Jeg har læst en del om det emne og det ser ud til, at mange folk er kommet ud over problemet ved at køre med Silkolene halv-syntetisk olie (Comp4 Ride, for at være helt præcis), så jeg har også hældt dén olie på - men ikke haft mulighed for at køre en tur og dermed rigtigt så den nye olie ind mellem koblingspladerne. Så, med andre ord, jeg ved endnu ikke, om den nye olie vil hjælpe på dét problem.
Hvis folk nu siger til mig "Det lader til, at du skal skifte dine koblingsplader", så er jeg helt klar til det - har ikke 10 tommelfingre, så det er ikke noget problem. Men spørgsmålet er, om det vil afhjælpe problemet med det stramme koblingskabel? Vil en ny kobling gøre, at jeg får fri-vandring i koblingsgrebet? Eller skal jeg lede efter fejlen et helt andet sted? (jeg tænker i koblingssneglen, eller i den stødstang, som sneglen presser koblingen ud med)