Hey igen!
Jeg har et par opklarende spørgsmål til min motorcykels opførsel på det sidste. Jeg ved ikke om jeg er bekymret over en ligegyldig ting, men det håber jeg, i kan svare mig på.
Jeg har i nogen situationer været lidt i tidspres, når jeg skulle afsted på grislingen, og i skyndingen kommet til at få den til at gå ud. Når jeg så vil starte den igen, vil den simpelthen ikke. Den står og brummer, som den normalt gør lige inden den kommer i gang, men jeg skal tage tændingen og prøve nogle gange og så kommer den lige over grænsen på RPM, hvorefter den er i gang igen - det tog vist 3 eller 4 forsøg i dag. Det skal siges, at jeg som regel godt kan tænde den, når jeg kommer ned om morgenen.
Efter det er sket et par gange, har jeg været ret obs på den, når jeg skal starte. Nogle gange kommer den lige over omkring 1000rpm og starter, men det virker som om det kun lige er til øllet. Andre gange hopper den direkte op til 2000rpm og falder efter måske 20-30 sekunder. I dag prøvede jeg så bare at tænde den og kigge på rpm-måleren. Den sprang op til 2000rpm igen og faldt langsomt ned til omkring 1500rpm, som den normalt har tomgang ved, men da jeg ventede yderligere, var det som om den godt kunne tabe rpm og give et lille burst i ny og næ.
Kan nogen af jer kloge hoveder forklare mig, hvad der eventuelt kunne være skyld i den ujævne motorgang og dens besvær ved at komme i gang?
Min MC er parkeret udenfor med dækken over sig, hvis det har indflydelse.