Forfatter Emne: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling  (Læst 65342 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #105 Dato: Juli 28, 2014, 09:01:07 pm »
Ser godt ud, her er lidt til at fordrive tiden med http://swimsuit.si.com/swimsuit/models/nina-agdal/photos/34
SÅ køn er hun altså heller ikke. ;)

Aaaaanyway....

Det er et stykke tid siden jeg sidst har opdateret workloggen, men har arbejdet en del på maskinen, som nu i bund og grund er velkørende.

Pt. sidder jeg i Berlin Tegel lufthavnen og skal fordrive tiden, så det er igen tid til at opdatere workloggen.

Jeg skulle have konstrueret nogle plader til at montere de forreste blinklys i - så jeg fandt noget 1,2 mm. aluplade, som jeg skar nogle passende stykker ud af:



Jeg skar derefter de eksisterende gummiholdere til (og smeltede de afskårede kanter, for at afrunde dem lidt - men det endelige resultat fik jeg desværre ikke taget et billede af):



Og så monterede jeg det hele:











Så klippede jeg stikkene af de gamle blinklys og loddede dem på de nye - og krympede en passende mængde krympeflex på lodningerne:
'


Så monterede jeg sidekåberne - den venstre kåbe var nem nok, men da jeg skulle montere højre side, blev jeg igen styrket i min mistanke om, at cyklen havde været nede at ligge på dén side (før min tid), for stort set ALLE monteringshullerne passede ikke (ikke noget, jeg havde lagt mærke til, da jeg pillede kåben af, af en eller anden grund...), så jeg måtte bruge ret lang tid på at bøje og bukke alt tilbage på plads. Det lykkedes dog langt om længe og så lignede det efterhånden en samlet MC igen:

« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:26:18 pm af Mads P. »
/Mads P.

Ole

  • Formanden
  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2090
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #106 Dato: Juli 29, 2014, 07:38:39 am »
Du er gal! Det er fedt at læse om dit projekt. Jeg har forresten et sæt helt nye ebc bremseklodser til bagbremsen til sådan en old skool, som du må få.. Send en pm hvis det er noget.
Ole
Formand for Danmarks hyggeligste motorcykelklub :)

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #107 Dato: Juli 30, 2014, 09:59:16 am »
Du er gal! Det er fedt at læse om dit projekt. Jeg har forresten et sæt helt nye ebc bremseklodser til bagbremsen til sådan en old skool, som du må få.. Send en pm hvis det er noget.
Har købt, men ellers tak. ;)
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #108 Dato: August 02, 2014, 02:04:52 pm »
Så fik jeg alle kåbedelene sat på:



Så var det langt om længe tid til at få samlet min tidy-tail!

Her er dækpladen efter 2. gang lakering - ja, jeg måtte rense det 1. lag af, fordi klarlakken fik farven til at boble op. Hvad kan jeg sige? ALDRIG mere Plastikote! 2. omgang blev udført på samme måde, med samme slibning, samme afvaskning og samme tørretid - bare med Duplicolor i stedet. Og det spiller bare max:



Nummerpladeholderen blev også helt fin - den er blank, mens dækpladen er mat:



Her sidder de så sammen:



Jeg havde købt disse nummerpladelys på eBay:





Og de passer fint i de huller, jeg borede inden jeg bestilte lysene:



Så krympede jeg krympeflex på alle lamperne - her er jeg begyndt med blinklysene:



Og så resten af lamperne:



Her set fra den anden side:



Lidt flere detaljebilleder:





« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:26:37 pm af Mads P. »
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #109 Dato: August 02, 2014, 02:10:50 pm »
Nogle af de bolte og møtrikker, som jeg havde renset vha. eddike, var begyndt at ruste - sandsynligvis fordi eddiken opløser en stor del af galvaniseringslaget - hvis da ikke det hele.

Så jeg måtte en tur ned til THansen efter nogle rustbeskyttelse til dette formål - jeg kom hjem med denne:



Så sleb, pudsede og polerede jeg alle de ting, der var begyndt at ruste og så fik den en gang Tectyl.

De fleste ting kunne afmonteres og sprøjtes - bl.a. disse bolte:



Andre ting, så som hjulbolte, osv., lod jeg sidde på, men polerede dem bare så godt jeg kunne - og sprøjtede Tectyl på en vatpind, som jeg så duppede på delene, indtil de havde fået et lag over det hele.

Her kommer nogle før/efter billeder - og jeg kan oplyse, at i dag (cirka 14 dage efter disse billeder er taget) er der ikke en smule rust at se, så Tectylen virker som den skal:





« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:26:55 pm af Mads P. »
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #110 Dato: September 30, 2014, 10:11:38 pm »
Jaja, jeg ved det godt....

Men, for fanden - jeg har været ude at køre! Det kan I sgu' ikke bebrejde mig... ;)

Nåja, og så har jeg været på sommerferie - endnu en tur til dejlige Sydkorea.

Men, der ER da sket en hel del, så der kommer nok en 5-6-7 opdateringer i træk her til aften. Hvis jeg da ikke går kold inden...

Prøv at følge med! :)

Jeg vil starte med at vise jer, hvordan jeg satte de klistermærker, som fulgte med mine Sonic Springs fjedre, på forgaflen:



Og så blev der målt op og jeg fik mit nye tankmærke sat på:



Jow, det pynter altsammen...

Lad os få nogle fotos af hvordan maskinen så ud bagefter:









Flere klistermærker!



Ja, det er jo en grisling, så der skulle naturligvis noget gris på dyret.

Men først, et kulfibermærke til toppen af forgaflen:





Og så kom Chuck da også lige på plads :)



SÅ var det tid til at få den gale gris sat på.

Allerførst blev det bestemt, hvor mærket skulle sidde:



Så blev det strøget på med langsom, blød hånd:



Resultatet er fjong:







« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:27:15 pm af Mads P. »
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #111 Dato: September 30, 2014, 10:27:42 pm »
Nå, men som sagt har jeg kørt en del på grisen, istedet for at poste i workloggen.

Og under en af turene faldt indmaden ud af udstødningen - aluminiumsnitterne kunne simpelthen ikke klare varmen og rystelserne, så de var smeltet og rystet helt i smadder.

Bagefter så spidsen af potten ikke for godt ud og der skulle nyt pakningsmateriale til:







Jeg fik slebet/poleret de groveste mærker væk:



Men, hvad værre var: der var kommet en revne i spidsen:



Sådan så nitterne ud - eller, resterne af dem:



Jeg nittede røret sammen igen og spurgte herinde på sitet, om folk kendte nogen, der kunne svejse røret sammen for mig:



Mange foreslog Sajmon, så jeg ringede og spurgte, om han havde tid til det - det havde han skam, så jeg afleverede røret på hans bopæl og hentede det 2 dage senere. Var super-godt tilfreds med hans arbejde:



Han havde også svejset revnen:



Så jeg sleb og polerede den op, så meget som jeg nu gad:







Samme dag, som jeg tabte udstødningsindmaden, havde jeg bestilt nyt pakningsmateriale hos louis.de:



Yes, der ligger også en temperaturmåler til olieproppen dér (og en grunge brush til rensning af kæden), som jeg lige fik lyst til at bestille ved samme lejlighed. Det er mest for bling-bling-faktorens skyld, for den når ikke ned i selve olien, så temperaturen er ikke den reelle olietemperatur! Men, den pynter da, synes jeg:



Potten blev pakket igen:



Og samlet og monteret (ingen billeder af monteringen - jeg har jo vist, hvordan den ser ud på MC'en):

« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:27:36 pm af Mads P. »
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #112 Dato: September 30, 2014, 11:47:18 pm »
Som jeg har nævnt tidligere, så ville jeg lave et moderne LifePo4-batteri til grislingen (læs tidligere indlæg for at finde ud af, hvorfor jeg synes, at det var praktisk nødvendigt!), så jeg bestilte alt hjem, som jeg skulle bruge:

8 stk. A123-celler, lodde-broer i kobber til at forbinde cellerne sammen med, limpistol til at lime cellerne sammen med, strømkabel, balanceringskabel (forklaring kommer senere), en større loddespids til min gas-loddekolbe (cellerne dræner varmen utroligt hurtigt fra loddespidsen, så det var nødvendigt med så stor og varm en spids som muligt), loddeflux, stik til både batteri og MC (så batteriet nemt kunne monteres og pilles af igen), krympeflex til at pakke hele batteriet ind i, samt en speciel oplader til denne type batterier.

Allerførst, lad mig præsentere cellerne. De er lavet af A123 Systems (http://www.a123systems.com/) og kan levere en heeel del ampere:



Hver celle er på 3.3 volt, så for at komme over 12 volt forbinder man 4 celler i serie - og fordobler seriens kapacitet (ampere) ved at forbinde 2 rækker parallelt. Jeg vil ikke kede jer med tekniske forklaringer - hvis I er interesseret, så søg på "A123 battery motorcycle" på Google og I vil kunne læse en masse om emnet og se videoer af folk, der selv laver batterier på samme måde, som jeg har gjort det.

Allerførst lagde jeg cellerne på en lang række:



Og så limede jeg cellerne sammen i 4 par:



Så limede jeg de 4 par sammen til et stort batteri;



Så fortinnede jeg polerne - hvis I synes, at lodningerne på pluspolerne (på A123-celler er pluspolen selve indpakningen, modsat alm. batterier, som man kender fra alm. husholdning) ser lidt... well, SKOD ud, så er det fordi, at min nye loddespids alligevel ikke helt leverer varme nok, så tinnet flyder ikke heeelt så meget ud, som jeg gerne ville have - bevares, lodningerne er IKKE kold-lodninger og der er fin kontakt - men det ser bare ikke så proffessionelt ud:



Så klippede jeg loddebroerne ud og fortinnede dem:





Og forbandt så hvert enkelt par, både foroven og forneden:



Så loddede jeg cellerne sammen (plus-til-minus-til-plus-til-minus....), men det har jeg ikke noget seperat billede af. Men I kan da se her, hvordan jeg bruger min nye special-oplader til at lade batteriet med for første gang:



De små ledninger er alle del af et såkaldt balanceringskabel - formålet er, ved hjælp af den specielle oplader, at sørge for at hver enkelt celle er på nogenlunde samme spænding (Volt), idet batterier bestående af serieforbundne Lithium-celler har det med at proppe mest spænding i første celle og ikke så meget i sidste celle.
Med balanceringskablet sørger opladeren for, at hver enkelt celle lander på nogenlunde samme spænding. Heldigvis koster sådan en oplader ikke det HELT vilde. Jeg gav under 500 kr. for den på eBay fra tyskland - inkl. fragt. Vogt jer dog for billige kinesiske efterligninger! (dette kan I også finde mere information om på Google...)

Og apropos kabler, så ville jeg gerne have det lavet således, at det ville være nemt at pille batteriet af og montere det igen. Så jeg havde bestilt nogle (halv-pebrede) 75A Anderson PowerPole stik, som (som produktnavnet hentyder til) kan klare op til 75 ampere:



Så jeg fortinnede kablet:



Og fyldte terminalen (eller hvad vi nu skal kalde den??) med koooogende loddetin:



Så proppede jeg kablet ind i terminalen, mens loddetinnet stadig var flydende og GODT varmt:



Og så var strømkablerne klar til at blive loddet på batteriet:



Men først skulle jeg lige lodde stikkene på grislingens kabler, så der blev pillet ting af den igen-igen:



Klip-klip lodde-lodde.... på samme måde som på batteriet:





Stel-kablet var liiidt mere tricky, fordi der løb en tynd ledning ud, som skulle loddes ind i den samme terminal - og der var sgu' ikke plads til begge ledninger INDE i terminalen, så jeg måtte lodde den tynde ledning af fast på ydersiden af terminalen - men det kan man heldigvis ikke se, når først terminalen sidder inde i selve stikket:



Så checkede jeg lige hvor meget fri-rum, der ville være rundt om batteriet:



Og samtidigt kunne jeg måle hvor lange kablerne på batteriet skulle være - så de blev klippet til og loddet fast:



Og så blev batteriet pakket ind i krympeflex:



Færdigt arbejde:



Som sagt, så var der rigelig plads i batterikassen, så jeg konstruerede et skum-indlæg til at holde fast på batteriet:





Så kom batteriet endeligt på plads og jeg kan med glæde rapportere, at det leverer rigeligt med strøm. Herligt, at det samtidigt også kun vejer ca. 700 gram. ;)




« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:27:56 pm af Mads P. »
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #113 Dato: Oktober 01, 2014, 12:17:18 am »
Da vi var i Sydkorea i vores sommerferie, var jeg forbi en motorcykelbutik, hvor jeg fik fat i nogle flere klistermærker:



Det store Suzuki-mærke passede fint på den nederste del af hver side af underkåben:



Sådan!



De små mærker havde jeg ikke nogen plan for, men jeg besluttede mig for at montere dem på siden af svingarmen - helt fin placering, for jeg fandt senere ud af, at det rent faktisk også er reflekser, så nu kan MC'en ses fra siden i bilernes lysskær:





En af mine planer var at fjerne passager-håndtaget, for konen bruger det alligevel ikke, når hun sidder bagpå. Men da jeg gerne ville have et eller andet at holde fast i bagerst på grislingen, når jeg f.eks. skulle bakse den op på bagende-løfteren, så havde jeg bestilt et nyt bagsæde med rem i Hong Kong.

Her er det nye bagsæde ved siden af det gamle (det nye er bagerst i billedet):



Men, som man desværre allerede kan ane her, er udformningen ikke helt det samme på det nye bagsæde, som på det gamle:



Om det ville blive et problem, vidste jeg ikke endnu - så jeg pillede låseanordningen af det gamle bagsæde og rykkede den over på det nye sæde:



Da jeg fik monteret det nye bagsæde, viste mine bange anelser dog at holde stik - pasformen er ikke helt god (det nye bagsæde er øverst på billederne):







Så det endte med, at jeg bare pillede remmen af det nye bagsæde og monterede den på gamle:



Det var ellers ærgerligt, for det nye bagsæde er nok et par hundrede gram lettere end det gamle - og materialekvaliteten er helt på højde med det gamle bagsæde. Men når man er perfektionist og det hele helst skal sidde godt og være pænt, så dur sådan et Kina-sæde altså ikke...

Men hvis du mangler et nyt bagsæde, så sig til - for så kan du købe mit billigt. ;)
« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:28:52 pm af Mads P. »
/Mads P.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #114 Dato: Oktober 01, 2014, 12:19:55 am »
En af de ting, som jeg længe havde længtes efter at udskifte, var bremse- og koblingsgrebene.

Derfor havde jeg bestilt RocketFuze-greb på eBay hos en forhandler i USA. Der kom importmoms (og det sædvanlige importgebyr) på pakken, men heldigvis ingen told, af en eller anden grund.... så de endte med ikke at være såååå billige igen, men de ser fandme sprøde ud og jeg er VILDT glad for dem!





Jeg havde bestilt mørkegrå justerings-arme, i stedet for de guldfarvede, som grebene blev leveret med - så jeg startede med at skifte dem ud. Resultatet er YUMMY, synes jeg:



Så monterede jeg først bremse-grebet:



Det ser NOGET bedre ud end det gamle greb, synes jeg:



Så kom koblings-grebet også på - og til højre et nærbillede af RocketFuze-logoet på undersiden af bremse-grebet:



Aftenens sidste opgave gik ud på at montere en Yamaha R6 gasrulle, som jeg havde købt for mange måneder siden, men ikke havde fået monteret endnu.

Allerførst måtte jeg dog bore hovedet af den bolt, der holdt styr-ende vægten på plads - selve bolten var GODT irret!



Gl. gasrulle til venstre - R6 gasrulle til højre. Der er alligevel mindre forskel, end jeg havde troet:



Monteret:



Så smuttede jeg i Bauhaus efter nye, rustfri bolte til styr-ende vægtene, men nåede ikke at få dem monteret i går.

Men jeg har lige et sidste billede, som I skal se - det ene skal jo passe til det andet, og da jeg altid har synes, at min hvide Schuberth C3 hjelm er pænt kedelig at se på, så fik den gale gris også opholdstilladelse her:

« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:29:14 pm af Mads P. »
/Mads P.

Ztier

  • Plastikrocker
  • ***
  • Indlæg: 119
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #115 Dato: Oktober 05, 2014, 07:49:19 pm »
Hvor har du købt de klistermærker med den gale gris ? De er jo sindssygt fede...
SV 650 S, 2001 oldshool

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #116 Dato: Oktober 05, 2014, 08:01:35 pm »
Heh. Jeg fandt billedet på internettet og efter en hurtig Photoshop-session forsvandt vandmærket som dug for solen?

Og fremstilling af selve vinyl-stickers'ene kunne Dawid fra Autodesign.dk klare for mig.
/Mads P.

blz

  • Nøgen
  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2981
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #117 Dato: Oktober 06, 2014, 09:58:09 am »
Super nice Projekt  :mrgreen:
::: blz aka. Jacob ::: Lynge :::
::: tidligere SV1000 ::: mcg :::

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #118 Dato: Marts 10, 2015, 11:37:45 pm »
Jeg blev ikke færdig sidste år..... men jeg blev færdig nok til at køre på grislingen, så det gjorde jeg, i stedet for at pusle videre om den.

Men NU kan jeg lige pusle om den et par ugers tid, så den er klar til det helt gode vejr.



Det er altså heller ikke mange ting, der skal laves ved den, inden den er klar. Den startede uden problemer og jeg har IKKE ladet mit hjemmelavede LifePO4 batteri op i løbet af vinteren - det havde MASSER af strøm og kræfter tilbage, så med fuld choker sprang dyret til live efter ca. 5-6 sekunder på starteren!

En af de ting, som jeg aldrig fik rettet op på sidste år, var at der piblede olie ud ved oliefilteret, når maskinen var kold. Jeg spændte oliefilteret mere og mere i løbet af sæsonen, men det blev aldrig helt godt.

Jeg startede med at tappe den gamle olie af og så skruede jeg også oliefilteret af:



Da jeg pillede oliefilteret af i går, kunne jeg nemt se hvorfor - ca. 25% af oliepakningen var sprunget ud af sin rille og dermed havde den ikke en kinamands chance for at forsegle ordenligt. Jeg vil TRO, at det var fordi jeg glemte at smøre oliepakningen med frisk olie, inden jeg spændte filteret fast. Der har derfor været forøget friktion, som KAN have tvunget oliepakningen ud af sin rille:



Jeg turde ikke stole på det gamle oliefilter, så jeg havde skaffet mig et nyt - denne gang en original Suzuki-del, som en gut solgte på DBA.dk for 100 kr. Haps.





Efter at have smurt oliepakningen med frisk olie, skruede jeg filteret på og hældte så ny olie på - jeg havde i forrige sæson haft lidt problemer med glidende kobling, efter jeg skiftede grebene ud. Ronni herinde fra gjorde mig opmærksom på, at min kobling KUNNE være forkert justeret, idet jeg havde stillet den til SLET ikke at have noget spillerum i koblingsgrebet, men kun lige akkurat at slippe (og måske er problemet, at den ikke slipper helt). Dette gjorde jeg, fordi jeg oplevede nogle ret kraftige ryk ved gearskifte - og maskinen ville faktisk trille en smule fremad, når jeg satte den i 1. gear og endnu ikke havde sluppet koblingen!

Dette har jeg dog læst en del om siden og det BEHØVER ikke være pga. en slidt kobling, men kan også være pga. olien.

Så derfor har jeg købt en anden olie, end den Procycle olie fra Louis.de, som jeg kørte på sidste år. Jeg havde læst en del godt om Silkolene Comp4, så nu prøver jeg med den:



Nu må vi se, om det hjælper - koblingen skal under alle omstændigheder justeres bedre - og jeg har også et nyt koblingskabel på vej, som gerne skulle (når det er blevet smurt) gøre koblingen nemmere at trække.

Følg med i næste opdatering!
« Senest Redigeret: Maj 29, 2020, 10:30:16 pm af Mads P. »
/Mads P.

Allan-S

  • Plastikrocker
  • ***
  • Indlæg: 112
  • Bike: Sv1000
Sv: Forsinket vinterprojekt: Mads P's gule oldschool grisling
« Svar #119 Dato: Maj 09, 2015, 10:52:34 pm »
Super fed tråd du har lavet her - alt mulig  :respekt: til dig  :thumbsup: :thumbsup: :thumbsup:
Link til min SV1000N K7 på Motorcykelgalleri.dk: http://llk.dk/ncu7zp