Ak ja, så skete det. Tre års idéer om salg blev en realitet da en ung knægt (havde han overhovedet knallertkort??) kom og hentede Madam Blå.
21.500kr kom der retur for Madam Blå, et ekstra kædekit, ekstra baghjul, tanktaske, to låse, lavt sæde, Clymers manual, org potte, en dunk olie til Scottoileren + diverse.
11 år og én måned har jeg haft den, og jeg har kørt ca 73.500km. Det første halve år kørte jeg 12.000km og det sidste halve ca 600km.
Nu håber jeg at knægten kører pænt på hende, og jeg har sagt til ham at han skal kontakte mig hvis han vil sælge den igen om to år. Så laver jeg måske en Rossi og "vender hjem"
Indtil videre kommer der ikke en erstatning for hende (med mindre nyt toilet i kælderen tæller som erstatning). Hvis det bliver helt u-udholdeligt må jeg kigge efter en TRX850 eller en baneged.
Hold gummiet nedad!
Niels
PS. Og ja, jeg har tudet!!