Så meget som det danske retssystem fejler for tiden, kan det sagtens ende med at du taber sagen. Det ville dog overraske mig meget om det endte med andet end en bøde.
Skal man følge lovens bogstav, handlede du jo faktisk i affekt, og kan vel derfor regnes som utilregnelig i gerningsøjeblikket?
Det bedste bud er nok at kontakte en advokat og se hvad han siger...
Helt enig i hvad Sajmon siger. Og JVF nødværgerettens §13+14 var det delvist ok, da de var 2, og bevæbnet(Skruetrækker, så det er selvforsvar)
Det er jo selvfølgelig ikke forsætligt du har skadet ham.
Men ved at du bliver sigtet, har du også visse rettigheder. Nemlig at få beskikket en advokat til bistand.
Nødværgerettens paragraf 13:
§13 stk. 1: “Handlinger foretaget i nødværge er
straffri for så vidt de har været nødvendige for at
modstå eller afværge et påbegyndt eller
overhængende uretmæssigt angreb, og ikke
åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til
angrebets farlighed, angriberens person og det
angrebne retsgodes betydning er forsvarlig”.
§13 stk. 2: “Overskrider nogen grænsen for lovlig nødværge, bliver han dog
straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i at den ved angrebet
fremkaldte skræk eller ophidselse”.
§13 stk. 3: ”Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er
nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovligt påbud adlydt, iværksætte
en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons
rømning”.
Ad. Stk. 1:
Paragraffen omhandler nødværge og det er derfor nødvendigt at definere, hvad
nødværge er.
Nødværge er afværgelse af et retsstridigt angreb på en selv, eller mod
tredjemand gennem foretagelse af en ellers strafbar handling.
Afværgelse skal ske af et retsstridigt angreb. Et retsstridigt angreb er f.eks.
overfald på en selv eller på en anden person. Politiets anholdelse er
eksempelvis ikke retsstridig men retsmæssig. Den afværgehandling, som man
foretager og som ellers vil være strafbar, hvis der ikke var tale om nødværge,
kan eksempelvis være et spark, et stød, et skub eller et kast osv.
Det skal allerede her bemærkes, at voldshandlinger, der er led i et slagsmål,
som begge parter bærer ansvaret for, falder uden for området ”uretmæssige
angreb”, og man kan derfor ikke udøve nødværge i den situation. Det skal dog
siges, at går den ene part i et slagsmål over til brug af livsfarlige teknikker /
handlinger, må den anden part selvfølgelig benytte sig af nødværge.
Angrebet, som man må udøve nødværge imod, skal være påbegyndt eller
overhængende. F.eks. ved at en person løber truende imod en med tydelige
intentioner om at angribe (aggressiv, knyttede næver osv.).
Nødværge kan ikke udøves når angrebet er afsluttet. Hvis man fortsætter
magtanvendelsen efter, at angrebet er afværget, går man uden om
nødværgeområdet og handlingen er som udgangspunkt strafbar. Populært sagt
kan det udtrykkes således, at stød eller spark nr. 2 i en afværgesituation under
visse omstændigheder kan betragtes som værende uden for
nødværgeområdet.
Afværgehandlingen må endvidere ikke åbenbart gå ud over, hvad der er
nødvendigt og forsvarligt. I grove træk betyder dette, at angreb med slag kan
afværges med slag, angreb med spark kan afværges med spark og angreb
med livsfarlige våben kan afværges med handlinger, der i sig selv er livsfarlige.
Mindre overskridelser er dog straffrie.
Ens nødværgehandlinger skal altså i rimelig grad nøje afstemmes med:
Angrebets farlighed. Angribes der med slag, spark, våben, flere angribere osv.
Angriberens person. Er angriberen meget større end offeret, er han på stoffer,
påvirket på anden måde eller psykisk syg osv.
Det angrebne retsgodes betydning. Man må ikke gennemtæve en tyv, for at
tilbageholde denne, hvis han kun har stjålet et håndklæde i baghaven. Man må
derimod tage skrappere midler i brug, hvis der er tale om f.eks. 50.000 kr.
Ad. Stk. 2:
Hvis man overskrider lovligt nødværge, vil man normalt blive tiltalt for vold.
Men kan man begrunde, at overskridelsen skyldes, at man blev meget
forskrækket eller ophidset, kan man blive straffri. Det kunne f.eks. være, at
angriberen var meget større end en selv, eller at der var flere angribere. Disse
handlinger kaldes typisk affekthandlinger.
Man skal således altid bestræbe sig på at bruge så lidt magt som muligt. Det
bedste man dog kan gøre, er at undgå de situationer, hvor det kan blive
nødvendigt at forsvare sig med magt, og hvis man er kommen i situationen,
må man prøve at komme væk uden magtanvendelse og altså kun som en
sidste udvej benytte sig af sine kundskaber.
Slutteligt skal det dog bemærkes, at man har en pligt til at hjælpe andre, der
er i nød, og at man i disse situationer også er undergivet ovennævnte regler.
http://chungmoo.dk/filestore/files/11428.pdf
