Hej alle,
Jeg har et super irriterende problem. Til sæsonstart havde jeg glemt at tage batteriet af. Så det var dødt. Jeg måtte købe et nyt, hvilket jeg gjorde. Og har kørt fint på det siden. No worries.
Men så idag starter balladen. Jeg starter kværnen på mit arbejde uden problemer. Den er blevet beskidt, så jeg kører forbi Q8 i Bagsværd, for lige at vaske den. Efter en hurtig vask sætter jeg mig op igen, og drejer nøglen. Lyset (xenon) blænder fint, og jeg kan høre, at der er strøm på. Men der sker absolut intet, når jeg trykker på starteren.
Den ER i frigear. Den har ikke dødemandsknap i bund, og jeg har den i frigear med koblingen inde og støttefoden oppe. Efter at have stået og håbet på det blev bedre i en halv time, begynder den at opføre sig endnu mere mærkeligt. Hele instrumentpanelet begynder at 'blinke' uregelemæssigt. Altså det går ud, og genstarter om og om igen. Lyset tænder i den ene lygte og derefter i den anden. Ikke på en alarm-agtig måde (jeg har ikke alarm på den), men på en mere 'løs forbindelse' agtig måde. Jeg gætter dog her - har aldrig prøvet noget lignende, og kan intet andet end køre på min mc (dvs. skruer aldrig på den).
Er der et eller andet let jeg har overset? Eller skal den bugseres til nærmeste forhandler, og så må de gå i gang med fejlsøgning?
Håber virkelig I kan hjælpe - for dette er super irriterende...