Så kom jeg rigtig meget videre.
Fik nu endelig en FI fejl ud af den. Den viser både C32 og C33, altså "fuel injector circuit malfunction" på begge cylindere.
Det skal lige siges, at jeg var ved at teste nyt speedometer da jeg var ude. Jeg havde egentlig gen-isoleret de ledninger der sad frit (ikke alle sad i det nye speedo), men jeg skal ikke kunne afvise at en af dem har ramt stellet alligevel, imens jeg var ude. Frygter at jeg har kortsluttet og ristet en ledning. Et bud på hvad det kunne være når det er begge cylindere der er påvirket?
Så vidt jeg husker er min alarm tilsluttet den Y/R ledning og kan lukke for denne, men hvis det var problemet, burde den vel slet ikke kunne starte?
Hvad mærkeligere er, er at den kører fint i tomgang når jeg starter den. Hvis jeg så triller lidt i gear kommer problemet, og skifter jeg tilbage til tomgang er problemet der så stadig.
Jeg har selvfølgelig tænkt mig at køre trinene fra værksteds-manualen igennem i morgen, men det kunne være at der var et klogere hoved end mig selv der allerede havde et fornuftigt bud på hvad det kunne være.
På forhånd tak