Hey Guys
Efter at have luret med i diverse diskussioner på dette forum, er det nok tid til at introducere mig ordentligt - for i kommer sandsynligvis til at se en del til mig.
Jeg er en ung studerende på 22 år fra København Ø, der bare ikke kunne lade være med at købe, i min optik, den smukkeste moderne motorcykel. Til daglig studerer jeg Ha(it.) på CBS og arbejder som SharePoint-konsulent i Farum. Økonomien er et niveau over den gennemsnitlige studerendes, men samtidig prioriterer jeg også netop økonomien når jeg piller ved motorcyklen
Jeg tog kortet tilbage i April sidste år og begyndte derefter at overvåge markedet dagligt. 5-6 måneder skulle der gå, før der pludselig dukkede en SV650SAK7 op der kun havde kørt 6.000 km og til 55.000,-
Jeg var solgt! (Og motorcyklen tilmed)
Det gav ingen mening det var så billigt, så jeg ringede til sælger, som var en venlig dame fra Viborg og næste dag var jeg kørt afsted.
Det viste sig at hun havde fået ondt i ryggen af at køre i den relativt sportslige stilling og nu bare gerne ville af med den. Derefter gik pappa-doc og jeg MC'en igennem efter rust, mislyde, kædestand og der var intet at bemærke (vi måtte tilmed høre om den var meldt stjålet!!) og BOM, så var MC'en min (og hun havde lavet, måske Danmarks hurtigste MC-salg)
Efterfølgende har jeg fundet ud af, at en ABS model har en del mere elektronik at tage højde for, men featuren var en prioritetssag for at de gamle ikke skulle gå og bide negle 9 ud af årets 12 måneder - og man vil jo gerne holde sig gode venner med dem! Desuden er mit køb også en smule inspireret af pappa-doc selv, der som 21-årig tog til US i 70'erne, købte en Triumph TR6 som han tog med hjem, og stadig den dag i dag går og nusser om - så mht. mekanik er jeg oplært efter den helt klassiske skole med karburatorer og tilnærmelsesvis ingen elektronik. (Men nej nej, jeg ved udmærket godt at ABS ikke redder dig når først man kører åndssvagt eller uheldet er ude, men de gamle satte ikke desto mindre pris på det!)
Jeg prioriterer utroligt højt at jeg kan klare det meste selv på motorcyklen, for når jeg har en ejendel som jeg jeg holder så meget af som "Tigerdyr", er det vigtigt selv at kunne holde den i top-stand. Kombineret med et ønske om et style den lidt og en prioritering af økonomien, gør det at jeg tænker temmelig kreativt og researcher en heftig del før jeg begynder på et projekt - men det gør vi vel alle
Fremtidige modifikationer/projekter for Tigerdyret er flg.:
- Fender Elimination (købte et billigt kit fra E-bay, men det passede ad helvedes til, så jeg går nok Hamicad-vejen næste gang)
- Techspec Grip på tanken
- Gear Indicator (tror jeg går med Trackdayeletronics-versionen i stedet for GIPro)
- Let røgfarvet, Zero Gravity Kåbeglas
- Fuldkåbe (skal nok købes i Enghave, da jeg synes det er svært at spare noget reelt)
- GSX-R Fork Swap (Om ikke andet, så bare indmad og maling af teleskoper)
- Alu Chain Guard
Og det var så et lille udpluk af alle de projekter jeg ser for kværnen - om end jeg næppe bliver færdig i år, er der masser af se til og for mig er det en stor del af det at have en motorcykel, at man også kan rode med den
Bedste Hilsner,
Christian