nemlig.. det giver uro i cyklen at skulle skifte vægten på cyklen, for at flytte foden ned under pedalen..
Med respekt for dine evner på bane (har set et par klip!), så vil jeg alligevel påstå, at denne del af din pointe er lidt søgt. Om du skal løfte gearpedalen, eller om du trykker ned, kan ikke gøre nogen forskel mht ro i cyklen. Jeg vil indrømme, at ved højresving hvor der samtidig skal lægges gear i, kan der være lidt langt til pedalen, når man skal have foden under, og hermed kan der vel opstå lidt uro, hvis man skal rykke sig for at nå. Men at den ene løsning skulle "føles mere naturlig end den anden", den køber jeg ikke. Jeg ved selvfølgelig godt, at alt kræver tilvænning, men min korte tur på en Ducati Monster 900 med omvendt gearskifte på en italiensk hårnålevej imponerede mig bestemt ikke....
Men igen, havde jeg haft en hel dag til at øve, var det måske en helt anden sag. Men i det daglige, ville det ihvertfald irritere mig, at jeg skulle løfte foden over pedalen, hver gang jeg skulle lægge gear i. På banen derimod, kan man jo se, at størsteparten af jer hard core racernørder bruger omvendt gear, og jeg kommer kun på bane ca 2 -3 gange om året, og det kommer aldrig til at gå rigtig stærkt. Så der må jo være noget om snakken, og vi hobby-kørere burde måske lytte. Selvom jeg dog mistænker nogle for at starte med omvendt gear, fordi "det gør man, når man er rigtig banekører....". Men jeg må altså igen fremhæve, at der rent faktisk er top-kørere, der stadig kører med konventionelt gearskifte. Max Biaggi er som sagt én af dem. Og ved WSB på Brno sidste år, hvor vi var nogle stykker afsted for at se ræs, der var ihvertfald èn mere, der "trak" gear i med overlæderet på vej ud på langsiden......
Søren