Blue...

[TOB]

Hej rødder,

Jeg er ikke så aktiv IRL og på forumet i øjeblikket, da livet lige har sendt mig et par skruebolde af de svære.

Det hårdeste slag kom søndag formiddag da min mor døde. Efter et par år med alskens prøver for underlige symptomer, så røg hun ind babu-babu fredag nat med tydelige indikatorer på en hjerneblødning. Da de endelig fik fingeren ud og scannede hende (tre dage senere), blev det opdaget, at hun havde en tumor i hjernen på 50 mm. Vi troede først lægen sagde forkert, og mente 5 mm, men desværre. Derefter gik det ned ad bakke, da de udelukkende gav hende smertestillende medicin. Alt andet livsbevarende blev indstillet. Barsk, meget barsk.

Nu er det så alt det praktiske man skal i gennem når en nær slægtning dør. Jeg har aldrig før sat mig ind i det - har ikke haft behovet. Så det har været en hård indlæringskurve.
Det er ren egoisme at jeg deler dette med jer, da det letter lidt at skrive det. Beklager, hvis det strider mod forumregler eller virker stødende. Jeg sletter nok indlægget på et senere tidspunkt når det er kommet på afstand.

Det eneste gode ved situationen er, at efter at have delt stue med døden i en uges tid - så har jeg taget nogle livsbeslutninger. De gamle Piet Hein-ord summerer det ganske godt: Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.

Mvh
TOB

[Per]

  PM sendt

[Helen]

Kære TOB.

For pokker da   Det gør mig virkelig ondt for dig 

Jeg tvivler at på nogle herinde har noget imod indlæg som dit her... min fulde respekt og forståelse har du i hvert fald

[Cobra]

Det gør mig ondt at læse.
 

[Gud]

æv
du skal bare lette dit hjerte her, hvis det er det nemmeste.

[langemand]

øv R.I.P

føler med dig...     man er sku trist når ens mor dør 

[Jannik]

Det er jeg ked af at høre, og som andre skriver så der det fede ved vores forum er at der netop er plads til at få lettet sit sind herinde uden at få useriøse kommentarer.

Mine varmeste tanker herfra... 

[skurkenfradallas]

Hey TOB,

Det er dælme en svær en at sluge! Jeg håber at du kommer ovenpå igen snart og føler med dig...

/Jakob

[amagerdk]

mine varmeste tanker

[GreenDevil]

  skruen i vandet du!

[Sajmon]

Hold da kæft hvor skal du dog være mere end velkommen til at komme ud med det.

Hvis det hjælper dig, skal du sgu ikke holde dig tilbage.   

[sircajun]

Hey TOB føler med dig og din fortælling sætter tanker igang i mit hoved ( begge mine forældre, sunde og raske, men alligevel i den alder hvor at jeg bør indse at kunne stå i samme situation at én af dem skulle stille træskoene )

Let gerne dit hjerte her og har du brug for at cleare tankerne i dit hoved med en hygge eller svingtur i oplandet så sig til.

[pingo]

Jeg har stået i din situation for et års tid siden, da min far døde. Jeg ville ønske at jeg kunne sige et eller andet der kan gøre det lettere, men det kan man ikke. Det er simpelthen bare en smerte man må leve med resten af livet. Smerten forsvinder ikke, men man lærer at leve med den.

En af min fars venner skrev et brev til mig, hvor han beskrev hvordan han selv havde det med sine forældres død. En af de mest betydningsfulde og tankevækkende ting han skrev, var at man beholder kontakten til den afdøde, og kan føre en samtale med vedkommende. Ikke forstået på den måde at hans ånd på en eller anden religiøs måde stadig snakker med dig, men fordi man kender vedkommende så godt at man virkelig kan svare på spørgsmålet "Hvad mener min far om..?", eller "Hvad ville min far sige at jeg skulle gøre?". På den måde er vedkommende stadig hos dig, og man kan sætte pris på personen længe efter at han er død.

Selv om man stadig savner vedkommende, kommer man efterhånden til at tænke på de gode minder man har om vedkommende. Så glider døden i baggrunden og minderne bliver det der definerer personen i dine tanker i fremtiden. Og det er dejligt at tænke på alle de ting man har oplevet sammen med vedkommende og på den kærlighed der stadig er.

[SVeetie]

Kære TOB.

Jeg ved at det er en hård tid og at det er svært med alle de praktiske ting der følger i kølvandet med et dødsfald af ens allernærmeste...... Og det er pisse svært.

Jeg har selv været igennem det 2 gange og det bliver ikke nemmere , men jeg kom på mirakuløs måde igennem det..... Min største trøst er minderne , for det betyder for mig , at jeg har haft nogle fantastisk forældre, og minderne kan INGEN tage fra én......

Jeg føler med dig og syntes det er stort at du har delt dine tanker med os.....

Knus SVeetie

[kent]

jeg kondolere
vi mænd har altid haft det svært med at udtrykke føelser og har derfor svært ved at bearbejde sorg, skilsmisse osv.
du har min respekt for at bringe dig selv i fokus ved så følsomt emne. brug din omgangskreds, tal med dem om hvad der rører sig i dit liv. det er svært men det hjælper. held og lykke