Tilbage til den generalle snak om gruppe kørsel:
og lad mig straks sige at det her indlæg ikke har nogen som helst henvisning til hændelsen på denne tur, men er ment som en kommentar til de øvrige indlæg her i tråden:
For mig gælder en eneste gylden regel.
Den regel har jeg alle dage kørt efter når det drejer sig om gruppe ture.
Det er mit og kun mit ansvar at jeg kommer hel hjem.
Det er ikke tempoet sat i gruppen.
Det kan aldrig blive de andres skyld. Det er min egen hvis det går galt for mig i en soloulykke.
Jeg kører således at jeg selv mener jeg kan og evner, og hvis jeg sakker bagud, så ved jeg at der ventes længere fremme.
Det virker og det virker også på tirsdagsturene fra Buddinge.
Skulle jeg endelig blive tabt og køre i den gale retning, så hul i det.
Jeg når det nok, og næste tirsdag er der jo atter en tur.
Det er sjældent at nogen bliver væk, men skulle det ske så er det nok ikke perfekt, men det er ved gud bedre end hvis man prøver at køre over evne.
Ville ovenstående fjerne hvert et solouheld ved tirsdagsturene ?
NEJ.
Men måske ville der være et fald i uheld og ikke mindst stoppe snakken om at det er gruppen som bestemmer tempoet for den enkelte.
I min verden er det i hvert fald vås at give gruppen skyld for at jeg kører hurtigere end jeg har lyst til.
Det er min hånd på gashåndtaget. Det er min hjerne som giver besked til hånden om hvor hårdt der skal vrides.
Ingen andre bestemmer over min højre hånd.
Heller ikke min snart hustru
