Efter små 3.000 km på min nye sv650k5, er der et enkelt ting jeg ikke
er helt tilfreds med. Jeg kører på standarddæk med det foreskrevne dæktryk, men oplever at cyklen er lidt for levende i forenden.
Ligeud er den ok, men kører jeg på ujævnt underlag specielt i hurtige
kurver på motervej eller langsom kørsel i f.eks rundkørsler, er den
langt fra stabil i forenden. Forleden dag på motorvejen med ca 125 kmt
foretog jeg en overhaling i en lang kurve, og da fordækket ramte nogle ujævnheder kom der et ret ubehageligt udsving i styret.
Cyklen stabiliserede sig dog med det samme igen, men det gav lige
et par ekstra slag med hjertet
Derfor overvejer jeg nu om det kan hjælpe på problemet at montere
en styrdæmper. Kjmotorcykler.dk har f.eks nogle ret blærede styrdæmpere fra Matris som ser ud til at passe til en sv650.
Jeg vil derfor lige høre om nogle af jer har erfaringer med styrdæmpere:
-Duer de til noget?
-Kan man selv montere den?
-Er der nogle ulemper ved en styrdæmper (udover prisen!)?