Efter at have skiftet to gange sideplader på mine Arai-hjelme sidste år, har jeg tænkt mig at "vote with the wallet" og købe Shoei i stedet. Sidst jeg kiggede var det RAID der var den gode, billige Shoei-hjelm, men den er vist udgået. Nogen der ved hvad den er blevet erstattet med?
Til dem der ikke ved det, bruger Arai nogle plader på siden af hjelmen til at holde visiret på plads. De er fantastisk skrøbelige, og når de knækker (hver gang man skal skifte visir), kan du ikke bruge hjelmen og må smide 400 kr. for et nyt sæt plader - og håbe de ikke knækker når du sætter de nye på. Søg evt. på youtube og se hvor mange videoer der ligger med instruktioner på at skifte visir på Arai-hjelme. Ligner det magi? Det tror jeg nok det gør - og da jeg er almindeligt fummelfingret og ikke tryllekunstner, fungerer det overhovedet ikke for mig.
I år 2011 må menneskeheden kunne producere noget bedre!