Syntes lige at jeg ville dele min sidste oplevelse med Alex med jer:
Trængte til at få renset karburatorer og tænkte at jeg selv ville skille SVinet ad,
tage karburatorerne under armen og køre en tur op til alex. Havde allerede aftalt med ham at jeg skulle komme, da han også skulle skifte bagdæk for mig. Jeg kommer op til ham og han viser mig hvordan man renser karburator og skifter samtidig dækket.
Da jeg kommer hjem begynder jeg at samle SVinet og glæder mig som et lille barn til at starte den op. Den starter også, men går omkring 3000 rpm og hver gang jeg drejer håndtaget dør den. De følgende dage er jeg næsten hver aften i kontakt med alex pr. telefon hvor han kommer med gode råd. Smøring af diverse kabler osv.
Til sidst bliver "vi enige" (læs: Alex foreslår) at jeg skiller den ad og kontrollerer at alt er samlet rigtigt.
Jeg skiller den lystigt ad (Er blevet ret god til det) og samler den igen, men denne gang tager jeg det meget langsomt og dobbelt kontrollerer ALT.
Jeg vil nok erkende at min optimisme var at finde på et meget lille sted da jeg skulle starte den op, men hvad skete der. Står perfekt i tomgang og kører som en drøm.
Jeg må jo nok erkende at jeg har "sjusket" første gang jeg samlede den.
Det jeg vil frem til med denne historie er at:
Jeg ved ikke særlig meget om motorcykler (Er dog blevet en del klogere) alligevel tager Alex sig tid til at snakke mig igennem et problem med mit SVin på trods af at han ikke tjener en dyt på det. Han ville endda forklare mig i telefonen, inden jeg tog op til ham, hvordan jeg selv kunne rense mine karburatorer.
Nu arbejder jeg selv inden for bilbranchen (dog ikke mekaniker - det havde næsten været for pinligt) og jeg har aldrig mødt en mekaniker som Alex. På den gode måde.
Jeg kan kun sige: Han få 5 point af mig
Tak for hjælpen Alex og tak fordi du gider svare på mine til tider ret så dumme spørgsmål......................