Jeg kører en del til forskellige kunder og nogle af dem bor ret langt fra mig, så en gang i mellem har jeg ret meget tid til at sidde og fundere over ligegyldige ting. I dag kom jeg til at tænke over noget, som jeg ikke kunne forklare - der er sikkert et indlysende svar, men jeg kan desværre ikke komme i tanker om det. Så med fare for at udstille min uvidenhed for hele internettet, er her mit spørgsmål
Jeg har en bil med fartpilot og manuelt gear, og lad os sige at jeg har sat den på 80 km/t. Bilen holder nu en konstant hastighed i femte gear, og da gearet er koblet direkte til krumtapakslen holder den altså også konstante omdrejninger, lad os sige 3.000 RPM. Altså, 3.000 RPM = 80 km/t.
Bilen har ikke variabel ventil timing, så ventilerne er åbne og lukkede i lige lang tid, hele tiden. Motorens elektronik sørger for at luft:benzin blandingsforholdet er 14.7:1, det stoikiometrisk optimale forhold, og da motoren heller ikke har turbo kommer der den samme mængde luft ind i forbrændingskammeret ved hver forbrænding. Der er altså en lineær sammenhæng mellem omdrejninger og den mængde benzin der bliver forbrugt. 80 km/t = 3.000 RPM = konstant antal forbrændinger i minuttet, med en konstant mængde luft i forbrændingskammeret.
Men jeg bruger mere benzin når jeg kører op ad bakkeHvordan kan det være? Kører motoren med en federe blanding når den skal trække mere, eller hvad sker der?