Hej Bork,
Her er jeg lidt på hjemmebane - men vi skal ikke ind på hvorfor
Bestemt dig ud fra fakta ikke hvad andre brugere syntes om et givent produkt. Antivirus er IKKE en standard desktopapplikation, men sikkerhedssoftware der griber ind i operativsystemets normale data flow.
Det er boomerang effekten af antivirusfirmaernes tidlige forsøg på at afmystificere antivirusprodukterne der nu rammer dem. Hvis nu det var et grafikprogram du ønskede, så er der nogle veldefinerede kriterier som man kunne bedømme de enkelte programmer ud fra. Alt efter pengepung kan man herefter udvælge det produkt der matcher ens behov.
Men antivirusprodukter har til formål at finde og fjerne malware (Malicious Software - ondsindede programkode samlet under ét begreb). Problemet er blot, at denne malware ændrer sig løbende. Nye muligheder dukker op i form af sårbarheder, nye komprimeringsalgoritmer udvikles og sluttelig så udsendes ny malware langt hurtigere i dag for at undgå detektering.
Der ER forskel på AV-produkterne. Ret så meget faktisk. Nogle AV-produkter har stadig har et efterslæb fra fortiden, hvor man markant opdelte den skadelige software i kategorier. Producenterne er blevet bedre og har nu "suiter" der inkluderer lidt-af-hvert. Forskellen ligger i, at malware i de forskellige kategorier opfører sig og introduceres forskelligt på systemet. Alt dette skal de moderne AV-produkter kunne håndtere.
GUI'et er efter min mening sekundært. Det skal udelukkende bruges til statistik og ved konfiguration. Det er 'motoren' og tilknyttede services der tæller i denne forbindelse. Analogi: Er du eksempelvis ikke ret ligeglad med om airbag'en i din bil er rød, grøn, matsort eller lilla? Det der tæller i den forbindelse er dens fejlrate og reaktionstid. Målet er 100% fejlfrihed og gerne mikrosekunders reaktionstid. Sikkerhedssoftware til din pc skal betragtes med samme øjne.
Men modsat systemer der skal redde liv direkte - så introduceres der et økonomisk aspekt ved investering i software der skal redde data. Altså en risikovurdering. Vælges der et gratis produkt, så er vurderingen at man godt kan klare sig med den gældende scannerteknologi. Det kan også være semipolitiske beslutninger der driver værket, så som, jeg vil ikke bruge penge på software, hvis det kan undgås.
Og intet ondt i det - alle gør disse vurderinger dagligt. Man skal bare være bevidst om at man gør det - og de konsekvenser det har.
Baser dit valg af produkt på kilder der arbejder professionelt med vurdering af denne type software. Her kan jeg klart anbefale dig
Virus Bulletin (kræver gratis registrering for at få adgang til info) eller tyske
AV-Test.
Specielt Virus Bulletin er en god kilde til viden. Det er en branche organisation, hvor alle producenter med respekt for sig selv spytter i kassen. Deres test er ens opbygget og gør dermed deres resultater sammenlignelige. Hold dig langt væk fra de test der er udarbejdet af journalister på it-magasiner. Der har været flere katastrofale test, hvor journalister uden forudsætninger har gjort sig til dommere over produkter de IKKE havde det fjerneste begreb om. Sad but true...