??? Hvordan laver vi så det her ??? Jeg foreslår Per (eller anden frivillig) som torvholder har et hovedkort. Per modtager så inputs fra folk med enten et sving, eller en svingkombinationer. Per kan så tegne krydser ind ved sving, og ved svingkombinationerne kan der laves prikker imellem krydserne. På den måde vil det være nemmere efterfølgende at sammensætte det til en af SVRiders fede svingruter
Når folk kommer med inputs, kan det jo ske i en forumtråd som kun er forbeholdt inputs om et svings beliggenhed samt en lille beskrivelse af svinget. Et sving skal altid beskrives!
Eksempel:
Svinget kan tages med relativ høj hastighed og ud med knæet med gode oversigtsforhold.
Svinget tages med relativ normal hastighed da der er dårlig oversigt lige efter svinget.
relativ tilføjes, for at understrege at høj hastighed og normal hastighed er forskellig for os alle.
Folk der har forstand på PC og kode, kan måske komme med forslag til hvad der er nemmest at gøre mht. optegning af dette kort. Om der skal laves med henblik på noget smart, eller om det blot er på et kort, synes jeg er ligegyldigt. Det vigtigste er jo bare at man ved hvor de ligger henne, så kan man altid få dem lagt ned på sin GPS imens vi venter på foråret
Dernæst skal vi måske lige lave en form for skabelon for, hvad vi har brug for af input omkring svinget. Hvilke beskrivelser er minimum?
- Beliggenhed (links til googlemaps med svinget er vel at foretrække)
- Svingets karakter (skarpt, blødt, knækker på midten, u-sving, etc.)
- Svingets hastighed, relativt selvfølgelig (lav, mellem, høj)
- Overblik (dårligt overblik grundet bakker, træer, eller godt overblik, etc)
- Særlig info (eks. er ofte fyldt med grus, dårlig asfalt, etc)
Er det her noget vi kan køre videre med her, eller mangler der noget i min lille drejeplan