Jeg har været med til at udføre en næsten lige så god prank på et tidligere arbejde. Alle maskiner kørte med en applikation som havde administrative rettigheder. Dermed kunne vi i praksis få adgang til alle arbejdsstationer på netværket. Vel og mærke uden at benytte admin-kontoen som blev logget. En speciel bruger havde et horn i siden på it-afdelingen. Enten svarede vi ikke hurtigt nok eller også være vi uhøflige i vores svar. Der var altid et eller andet... dag ud og dag ind. I kender typen.
En dag gik pågældende over stregen. Jeg husker ikke detaljerne, men det blev i hvert fald til: Don't get mad - get even! Så vi ændrede hans maskine således, at en ganske heftig flash-slasker blev standard pauseskærm. Og naturligvis på en sådan måde, at den kun ville blive afviklet én gang - og op til frokost pausen (som var standard 30 minutter og startede efter 10 minutters inaktivitet).
Jeg kan kun sige, at det virkede!