Transport:
Den kan variere meget afhængigt af hvad du har mulighed for.
Det billigste er at køre på cyklen derop (såfremt det er en gadecykel).
Har du personbil kan du leje en trailer for ca. 200-400 om dagen.
Har du en varevogn kommer det an på hvor økonomisk den er. Til sammenligning, med dagens benzinpriser, koster min HiAce ca. 1,- kr. pr. kilometer.
Dertil skal så lægges evt. bro- eller færgebillet.
Dæk:
Racedæk holder længere end gadedæk og deraf holder slicks længst.
Indtil videre har jeg kun kørt på mønstrede racedæk (Metzeler Racetec).
Med mit nuværende tempo holder de mindst 4 dage.
Jeg gav 2100,- for det seneste sæt.
Dækvarmere:
Kører du på gadedæk, er de knap så nødvendige, men hvis du alligevel køber dem, så vælg nogle med justerbar temperatur, da gadedæk ikke skal varmes så meget op som racedæk.
Racedæk har bedst af dækvarmere, men det er ikke et krav. Jeg har kørt på racedæk i 3 år nu og har først fået dækvarmere i år.
De forlænger dog levetiden på dækkene, så de tjener sig selv hjem.
Som nævnt, ca. 2000,- kr.
Reservedele:
Jeg har først fået en bane-mc i år, men regner da med at skifte olie og filter mindst en gang om året.
Forplejning:
Har ikke selv holdt regnskab, men ca. 40-60 kr. pr. måltid + drikkevarer hvis du spiser i kantinen.
Billigere hvis du har mad med hjemmefra.
Har du en varevogn kan du sove i den, ellers et telt eller pavillion. Pris afhængig af kvalitet.
Strøm og pitgarage er "valgfri luksus".