Jeg føler mig, eftersom jeg læser til elektroingeniør, forpligtet til at skrive noget her:
Alle lysdioder skal have en modstand for at sikre at dioden får den rette mængde strøm. Ellers brænder den sammen, og sådan er det bare. Dine LED-blinklys skal have 12 volt. Der sidder inde i blinklyset en modstand der styrer strømmen til dioderne. De nye LED-blinklys trækker ikke samme mængde strøm som de gamle, og blinker derfor forkert. Hvis man benytter sig af et normalt blinkrelæ, skal man derfor have en modstand ind et sted for at trække nok strøm til at det blinker ved normal hastighed. Men batteriet leverer jo 12 volt, og det er hvad blinklyset skal bruge, så der er ikke "plads"(spændingsfald) til at sætte en modstand i serie, som kan belaste relæet. Hvis man gør det, får man for lav en spænding ved blinkyset, og så lyser det ikke ordenligt. Løsningen er derfor at sætte en modstand parallelt med dit blinklys. Antages det at dit led-blinklys(og her snakker vi kun eet blinklys, ikke både forreste og bagerste i en af siderne) bruger 12 volt, 20mA, giver det 0.24 watt, og det er jo et stykke fra de 21 watt, som relæet er vant til at blive belastet med. Du skal altså afsætte (21watt-0.24watt)=20.76 watt i din modstand, for at levere samme belastning på relæet. Du skal altså bruge en modstand på (U=RI & P=UI => (U^2)/P = R) = (12volt^2)/20.76watt) = 6.9 Ohm, og sætte den i parallel med dit LED-blinklys, for at trække samme belastning. Modstanden skal i sagens natur kunne tåle 20.76 watt.
Sætter du en modstad i serie med dit blinklys, og det ikke virker, er det fordi der pga. modstanden i serie, kommer for stort et spændingsfald over denne, så LED-blinklyset ikke får den rigtige spænding. Når du så starter motoren, vil generatoren levere en større spænding, på ca 13.6volt(jeg kender ikke det præcise tal). Det vil give "plads" til spændingsfaldet over modstanden, så dit LED-blinklys får 12 volt.
Konklusion: sæt en 6.9 Ohm 25watt modstand parallelt med hvert blinklys. Du kan sandsynligvis kun få en 6.8 Ohm modstand, men det er også fint nok.