Da jeg her til vinter skulle smøre min gearpedal på min oldschool bemærkede jeg at den var særdeles løs, og at den selvfølgelig ud over at kunne bevæge sig op og ned også bevægede sig en del del fra side til side! Perfektionist som man nu er ville jeg se om det ikke var muligt at rette op på dette og pillede hele molevitten af og tog den med op i lejligheden til videre undersøgelse.
I første omgang tog jeg en video af skidtet for at vise, hvor slemt det stod til!
http://frogfanatic.com/svrider.dk/DSCN2499.MOVUmiddelbart virker det ikke af så meget, men det er noget der er til at mærke når man hiver i skidtet.
Som I kan se på nedenstående billed er det formentlig "pakningen" markeret med den grønne pil der er blevet slidt og derfor giver sløret. Og da pedalen er en samlet enhed kan man ikke købe en ny "pakning".
Som I ligeledes kan se på ovenstående billede, kom jeg problemet til livs ved at fabrikere to plastikskiver med en tykkelse på henholdsvis 0,23 og 1,02mm. Jeg kunne umiddelbart ikke opspore nogle skiver med de rigtige mål der samtidige havde den rigtige tykkelse, så derfor denne løsning. Skiverne må ikke være for tykke da de så vil spænde gearpedalen fast når man spænderne den bagerste skrue, så det gælder om at prøve sig lidt frem med forskellige tykkelser.
Skiverne har en indre diameter på
18mm og en ydre på
24mm. Skiverne har jeg lavet af en plasteddikeflaske og et plastikkrus. Da de begge er runde skar jeg et stykke af og hældte kogende vand over dernæst kan man flade stykkerne ud så de ikke længere har den kokave form fra flasken og glasset.
For at skære den indre cirkel spændte jeg plastikstykkerne mellem to stykker træ og med et flad bor på 18mm kan man dernæst bore et perfekt hul i selv meget tynd plastik. Den ydre cirkel lavede jeg ved at tegne en passende cirkel og bagefter klippe den ud med en skarp saks.
Efter at have havet givet det hele fedt og samlet det igen, var der næsten ingen slør i som man kan se på nedenstående video.
http://frogfanatic.com/svrider.dk/DSCN2495.MOVHåber i kan bruge min lille guide, og at det ikke virker for indlysende til folk selv kunne have fundet ud af det. I hvert fald er det billigere end at skulle købe end helt ny gearpedal.