Mit bud:
Kort og godt svar: Nej, de kan ikke umiddelbart indhente den slags oplysninger. Og hvorfor så ikke det ?
Helt teoretisk kan det godt lade sig gøre, men det vil være at sidestille med at indhente teleoplysninger, hvilket i retsplejeloven kategoriseres som indgreb i meddelelseshemmeligheden, jvf. retsplejelovens § 781. Heri står:
Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 228, 235, 266, 281, eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.
Men hey - jeg er jo ikke jurist, så hvad ved jeg ?