Hejsa allesammen
Jeg har et problem med min SV650s fra 02. Når jeg kører afsted med friske omdrejningstal og slipper gassen helt, så motorbremser cyklen som den skal, men så er det ligesom den motorbremser mere og slipper igen og kan gøre dette flere gange i træk lige efter hinanden eller med små intervaller. Cyklen gør det ikke når man gør det i frigear. Det føles meget ubehageligt og er begyndt at gribe koblingen hver gang jeg skal ned i fart. Hostene eller hakkene som kommer er ganske korte, men kan komme mange gange.
Jeg har tjekket olien på motoren og den er helt fin. Min kæde er ved at være lidt stiv i ledene selvom jeg smører den jævnligt og har god frigang (læs: godt løs). Jeg har planer om at skifte kæde her i vinterperioden. Jeg kan ikke rigtigt komme på hvad det kan være. Den accelerer som en drøm og ved faste hastigheder er der heller ikke det mindste. Jeg har overvejet at køre den til doktormanden, men føler mig ganske enkelt ikke særlig tryg på den, så hvis det er noget jeg kan udbedre inden jeg triller afsted næste gang ville det være dejligt.
Håber i kan hjælpe mig.
Mvh. SValle