Det sidste stykke tid syntes jeg min SV har gået lidt underligt (faktisk siden jeg besluttede at sælge den, skulle nok ikke have sagt det højt), der var ret dårligt træk under 7000 rpm og flere vibrationer end normalt samt højere benzin forbrug.
Jeg startede med at skifte luftfilter da det var på tide, det hjalp lidt på forbruget, men den gik stadig ikke særligt godt.
Næste trin var så at synkronisere spjældhusene, jeg fik bygget mig et hjemme synkronisering værktøj af noget slange og rød ATF olie og fik endeligt tid til at prøve det i dag.
Jeg havde læst på nettet at det skulle være ret umuligt at komme til gummi dutten på forreste spjældhus så den tog jeg først og blev overrasket over hvor let det var, jeg kunne godt få mine små fingere ind til vacuum studsen. Dutten til den bagerste var endnu lettere.
Jeg fik smidt mit hjemmefuskede manometer på og der var en del forskel på suget fra spjældhusene, fik synkroniseret og opdagede så hvorfor der var så meget plads under luftfilter kassen:
gummiet mellem spjældhus og bagerste cylinder var næsten gledet helt af.
Spændebåndet sat stadig stramt, men nu fik jeg skubbet det hele på plads og strammet det ekstra godt, synkroniserede derefter igen.
Nu fik jeg så lov at prøve hvor svært det nu var at sætte gummi hætterne tilbage på vacuum studserne når der var en centimeters mindre plads
Resultatet for dagen blev dog at cyklen nu kører kanon og trækker meget meget bedre i de lave omdrejninger. Glæder mig til at komme ud og give den noget gas igen i morgen