Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan det gik med monteringen og det hele?
Efter
jeg smed min N70 i vaskemaskinen, har jeg også anskaffet mig en 6110 Navigator. Jeg synes det er en fed telefon og ganske udmærket navigationssoftware, selv om jeg har undret mig lidt over dens vejvalg nogle gange, der var jeg nok mere enig med TomTom. Mht. monteringen kiggede jeg på Krusells tasker som jeg også brugte på N70 og min tidligere 6670, men den til 6110 er simpelthen ikke robust nok, den er alt for åben for regn og kun holdt sammen af en enkelt trykknap. Jeg ville ikke stole på den i hvert fald.
Til gengæld har jeg lavet en ghettoløsning som faktisk fungerer rigtig godt
6110'eren er en smule mindre end N70'eren og kan derfor være i N70'erens taske. Jeg har modificeret den gamle N70 taske, dvs. lige lavet et hul i toppen af den så strømstikket kan nå telefonen. De 4-5 mm som telefonen er kortere kan man enten leve med, eller man kan folde et visitkort og lægge nederst i tasken, det passer så godt at det er skræmmende.
Så kan den nye telefon monteres på venstre clip-on med Krusells bike holder kit som jeg hele tiden har gjort.