Og når man nu helst vil springe over hvor gærdet er lavest, hvorfor er det så lige at man SKAL bruge vedlagte relæ
Kan man (jeg) ikke bare snuppe de oprindelige to ledninger fra det eksisterende horn, og så forlænge med krympehalløj.
Og hvis nej, hvorfor ikke.
Det nye horn trækker en større effekt, end den lille hornkontakt på styret kan holde til. Du risikerer i værste fald, at ødelægge kontakten.
Med relæet kan du sende en lille styrestrøm (fra de oprindelige ledninger) ind i relæet, der så trigger fuld effekt fra dit batteri til hornet. Det er, som jeg ser det, hele ideen med et relæ.
Da jeg monterede mine horn, benyttede jeg mig meget at sådan et lille stykke elektrikerværktøj (en polsøger?), der kunne vise, hvilken ledning der var plus - og hvilken der var minus på. Det er et herligt debuggingværktøj, der samtidig gør, at du kan vente til allersidst med at sætte hornet/hornene på, når du ved, at relæet virker ordentligt. Det er en fordel for naboer, din hørelse og onsdag aften.
Jeg fandt i øvrigt ret sent ud af, at det ikke er alle komponenter på MC'en, der er 100% stel på. Havde monteret det ene horn (som får stel fra sit monteringsbeslag), inden jeg fandt ud af, at stelforbindelse var så dårlig, at det lød som et Anders And horn. Så jeg måtte finde endnu et alternativt placeringssted.
God fornøjelse med det.!