Hov, langtur! Hvordan var det?? 3500 km på hvor lang tid? Lyder hamrende hårdt!
Fortæl! 
Det var faktisk ikke så hårdt, som jeg havde troet. Vi (mig og mine homies) har været af sted de sidste 5 år, men aldrig så langt før. Planen var egentlig også kun at køre rundt i Tyskland, men da vejrudsigten var ligeså elendig i Tyskland som i Danmark, tog vi en rask beslutning og satte næsen mod Italien og solgaranti. En helt rigtig beslutning, skulle det vise sig!
Jeg var på forhånd lidt bekymret, da SV'eren jo har en væsentligt mere sporty og sammenkrøbet kørestilling end min gamle GS500. Men i hvert fald på turen derned mærkede jeg intet - ud over den sædvanlige ømhed efter to dage med hver 6x125 km...
På vejen hjem havde jeg dog sindssygt ond i hofte/lår (læs: smerte!). Hver gang vi havde holdt pause, gik der max 40 km før smerten kom igen. Og så føles det altså langt til næste pause. Så hjemturen var ikke så sjov. På den anden side vil man jo bare hjemad. Men jeg tror nu, at smerterne skyldes at det var hundekoldt den sidste nat, så jeg sov elendigt og lå sammenkrøbet hele natten i soveposen. Det har nok været en medvirkende faktor.
Nå, lidt om vores tur:
Vi kørte første dag til Kassel (ca. 700 km), i konstant bygevejr, så jeg var glad for min mc-regndragt, som holdt mig 100% tør hele dagen. Vi kom til Kassel ved 21-22 tiden og fandt en campingplads. Vi havde på forhånd planlagt at tage en ekstra overnatning i Kassel, så vi lige havde en dag til at hvile kroppen inden 2. etape.
Turen fra Kassel til Italien foregik i solskin og 25 grader, så det var helt perfekt. Næsten for varmt. Kørslen gennem Østrig og Alperne blev flottere og flottere, så man skulle koncentrere sig om at holde øjnene på vejen.
Ved Bolzano (ca. 100 km. inde i Italien) kørte vi fra motorvejen og kørte mod øst, ad små snoede bjergveje og hårnålesving til byen Predazzo, som er et velbesøgt skisportsted om vinteren. Her lå en rigtig god campingplads, som vi blev på resten af ferien, og lavede dagudflugter ud fra.
Området er fantastisk at køre mc i. Et rent paradis. Predazzo selv ligger i 1000 meters højde, og du finder ikke en lige vejstrækning på over 100 meter uden at der kommer lækre sving og stejle stigninger eller fald. Og sådan er hele området i Dolomitterne (som den del af Alperne hedder).
Jeg kørte bl.a. en solotur en aften, som på kortet lignede en tur på 50 km. Men da jeg kom tilbage til campingpladsen havde jeg kørt 180 km. ad bjergveje og krydset 3 bjergpas, hvoraf der lå sne i vejkanten gennem det sidste (men det var ikke koldt). Så turen tog 4½ time i stedet for en halv. Men det var en sindsygt flot tur.
På vejen hjem havde vi igen kalkuleret med en ekstra overnatning i midten af Tyskland, men da vi nåede dertil om aftenen, regnede det, så vi kørte i stedet på motel og kørte resten af vejen hjem dagen efter.
I alt en tur på 2x1450 km, plus altså 6-700 kilometers hyggeture i bjergterræn.
Jeg kan 100% anbefale Dolomitterne som et rejsemål for motorcyklister. Vejene og udsigten er i særklasse, og det er ikke længere væk fra Danmark end det kan nås på to dage. Vejret er godt nok lidt ustabilt pga. bjergene, så det skifter flere gange om dagen mellem overskyet, en kort byge og skyfri himmel. Men det er jo Italien, så uanset vejret bliver det aldrig for koldt til shorts. Faktisk var det rart med en svalende byge ind imellem. Og så var sommeren endda elendig i år, ifølge de lokale italienere.
Nu er tippet givet videre. Vi skal i hvert fald til Italien igen næste år!
