Hvis vi nu et øjeblik sammenligner hjelmen med en hjelmhue. Tager du en hjelmhue på vil den føles tæt omkring hele hovedet den vil lægge an mod kinder, nakke, pande, skallen - så at sige over alt. Det vil ikke føles ubehageligt.
Overfører vi det til hjelmen, så vil det være optimalt hvis hjelmen sidder behageligt og let til medium klemmende over hele hovedet - vrider du lidt rundt i hjelmen skal det gerne føles som om at dine hudflader følger med vridningen, er der et sted hvor du kan mærke at hjelmen ikke trækker eller gnubber i dit hovedskind, når du vrider i hjelmen, ja så har den nok en forkert pasform, eller er for stor.
Hjelmen skal selvfølgelig ikke sidde tætsluttet til din næse, mundregion og i nogle hjelme er der også lidt ekstra plads til lyttelapperne
Behold hjelmen på et stykke tid, og mærk ligesom efter om der er nogle punkter som presser / irriterer. Jeg har selv haft en hjelm som de første 10-15 minutter sad rigtig behageligt, for derefter at give mig dundrende hovedpine fordi den pressede i panden.
Finder du en hjelm som passer perfekt, så prøv at gå en størrelse ned og se hvordan den sidder, det kunne jo være at den sad ligeså godt, uden at presse.
Nogle hjelme, typisk dyre hjelme, laves i flere skalstørrelser, eksempelvis XS - S (lille skal) M - L (medium skal) XL - XXL (stor skal) og det er jo i og for sig fint nok, da der er en væsentlig vægtbesparelse at hente ved at gøre ydreskallen mindre, men det betyder også at kindpuderne i hjelmen sandsynligvis er specialtilpasset til netop den skal, dvs. at du ikke kan flytte kindpuder fra en small til en large.
Andre hjelme opererer med 1 skalstørrelse, som så skal dække hele størrelsesspektret. Størrelsen "laves" ved at fylde mere eller mindre indermateriale i skallen. Er hjelmen så samtidigt med aftageligt og vaskbart inderfor, ja så har vi en lille tilpasningsmulighed.
Hvis hjelmen i størrelse Large simpelthen bare passer, bortset fra at dine kinder ikke ligger helt an mod kindpuderne, ja så tager man bare kindpuderne fra en Hjelm i størrelse S (de vil være større eller tykkere) - omvendt hvis du har store kinder, så kan du tage kindpuder fra en hjelm som er større, da de ikke vil fylde så meget.
Jeg ved ikke hvor mange forhandlere der tilbyder dette, men det er sikkert muligt at få kindpuder som reservedele til de fleste hjelmmærker.
Det var vist hvad jeg lige kunne finde på