Superfedt projekt!
Jeg vil gerne komme med et par ting, til hvis andre vil lave noget lignende.
Man kan få noget skum som ikke ekspanderer ret meget. Det, Olfert har brugt, er beregnet til at trænge ind i hulrum (eks. ved vindueskarme o.l.)
Alternativt kan man få plader/blokke i sådan noget tæt blågrønt skum, som man kan skære sin model ud af. Modelbyggere bruger det vist meget.
I stedet for gaffatape, kan man bruge det noget billigere brune eller gennemsigtige pakketape. Det har også en dejlig glat overflade. Men jeg ved dog ikke, om det reagerer med polyesteren.
En rigtig god idé er at bruge slip-voks, som er en speciel voks lavet til at vokse forme til glas- og kulfiberstøbning. Et uvurderligt produkt.
Det færdige produkt bliver aldrig bedre end den form, det er lavet i. Derfor, som Olfert også er inde på, skal formen have masser af TLC (Tender Love & Care), så den bliver rigtig fin. Formen skal helst være helt glat, og uden fejl.
I det foreliggende tilfælde kunne man med fordel måske have lavet en udvendig form i stedet for en indvendig, og så støbt ploven inde i formen. Hvis formen er som beskrevet ovenfor, bliver den overflade der vender mod formen, også fin og glat, og der er således ikke ret meget finish-arbejde bagefter. Og plovens udseende indvendigt er vel mere eller mindre ligegyldig, ingen kigger jo derind alligevel.